Helligdag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Danske helligdages historie: Et citat om helligdage. |
||
Linje 12:
Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under [[højmesse]]n.
Og så måtte der naturligvis ikke "holdes [[komedie]], [[skuespil]] og deslige søn- og helligdage eller aftenen før."
Med [[Helligdagsreformen af 1770]] fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af [[oplysningstiden]]. Man ønskede at fjerne de sidste rester af [[katolicisme]]n, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene [[stat]]en store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre [[Protestantisme|protestantiske]] lande: «''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand [[Gud]]s Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.''»
<ref>Frode Korslund: «Utdatert pinsedag», ''Dagens Næringsliv'' 11.juni 2011</ref>
Frem til [[1845]] var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i [[gudstjeneste]]n på de kirkelige helligdage.
Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et
== Danske helligdage ==
| |||