Portrætmaleri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Teknik og praksis: stavning |
m Yngre -> yngre |
||
Linje 25:
Nogle gange er størrelsen af portrættet en vigtig overvejelse. [[Chuck Close]]s enorme portrætter skabt til museumsfremvisning adskiller sig meget fra de fleste portrætter beregnet til kundens hjem, eller som skal være lette at rejse med. Ofte tager kunstneren i betragtning, hvor det endelige portræt skal hænge og tager hensyn til farver og stil i den omkringliggende udsmykning.<ref> Aymar, s. 280 </ref>
Skabelsen af et portræt kan tage lang tid, normalt kræver det at emnet sidder model mange gange. Cézanne insisterede på over 100 fremmøder fra hans model.<ref> Aymar, s. 51 </ref> Goya foretrak et enkelt langt dagsforløb.<ref> Aymar, s. 72 </ref> Det gennemsnitlige er omkring fire fremmøder. <ref> Robin Simon, ''The Portrait in Britain and America'', G. K. Hall & Co., Boston, 1987, s. 131, ISBN 0-8161-8795-9 </ref> Portrætmalere præsenterer sommetider deres modeller for en portefølje af tegninger eller fotos, hvorfra modellen kan vælge en foretrukket posering, som [[Joshua Reynolds|Sir Joshua Reynolds]] gjorde. Nogle, som [[Hans Holbein den
Forvaltning af modellens forventninger og humør er en alvorlig overvejelse for en portrætkunstner. Med hensyn til portrættets realisme i forhold til modellens udseende, er portrætmalerne generelt konsekvente i deres tilgang. Kunder, der opsøgte Sir Joshua Reynolds vidste, at de ville modtage et flatterende resultat, mens modeller for [[Thomas Eakins]] vidste at de kunne forvente et realistisk, skånselsløst portræt. Nogle modeller udtrykker stærke præferencer, mens andre lader kunstneren beslutte alt. [[Oliver Cromwell]] var berømt for at forlange, at hans portræt skulle vise "alle disse ujævnheder, bumser, vorter, og alt således som du ser mig, ellers vil jeg aldrig betale en øre for det."<ref name="Aymar, s. 262">Aymar, s. 262</ref>
| |||