Bismarck (slagskib): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Turen ud i Atlanten: Om timerne uden kontakt. |
m Armering betyder både pansring og bevæbning - ændret til entydige begreber. Nazityskland brugte SI-enheder. "Supermoderne" er uencyklopædisk. |
||
Linje 4:
== Bygning ==
Tyskland måtte kun bygge slagskibe på maksimalt 35.000 tons som en konsekvens af betingelserne i den britisk-tyske flådeaftale fra [[1935]]. Processen med at designe ''Bismarck'' begyndte dog allerede i [[1934]], og skibet var officielt på 35.000 tons, men var i virkeligheden på 42.600 tons. Byggeriet blev påbegyndt den [[1. juli]] [[1936]], men skibet kom ikke i brug før den [[24. august]] [[1940]]. Tyskerne mente, at ''Bismarck'' ikke kunne sænkes. Dette skyldtes bl.a. den svære
''Bismarck'' var et traditionelt konstrueret slagskib, men med en meget svær pansring, høj fart og sindrig, vandtæt inddeling. Den tyske flådestrategi gik ud på handelskrig mod [[England]] i [[Atlanten]], og med indsatsen af ''Bismarck'' var det meningen, at tyskerne i modsætning til tidligere, nu også skulle tage kampen op og ødelægge de [[konvoj]]er, hvis eskorter bestod af de ældre slagskibe, som englænderne med held hidtil havde holdt de mindre og svagere bevæbnede tyske atlant-raidere på afstand med. Skibet havde en besætning på 2.250 mand, en længde på 250
Desuden var skibet forsynet med et på daværende tidspunkt
Fremdriften blev sikret af tre skruer på hver 4,70 m i diameter, der blev drevet af Blohm & Voss-turbiner med en samlet ydelse på godt 150.000 [[Hestekraft|hestekræfter]].
Linje 14:
== Turen ud i Atlanten ==
[[Fil:Bundeswehrmuseum Dresden 13.jpg|thumb|Model af Bismarck]]
Den [[18. maj]] [[1941]] sejlede ''Bismarck'' ud på sin jomfrufærd som en del af Operation ''Rheinübung'' sammen med den svære krydser ''[[Prinz Eugen]]''. Egentlig var det meningen, at de to mindre slagskibe ''[[Scharnhorst (slagskib)|Scharnhorst]]'' og ''[[Gneisenau]]'', som efter et vellykket togt i Atlanten i januar-marts lå i den franske atlanterhavshavn [[Brest]], skulle have været med, men det kunne ikke lade sig gøre pga. reparationer. Derfor tog de to skibe alene af sted
Briterne hørte om ''Bismarcks'' afgang gennem flere forskellige kilder; dechifrerede [[enigma]]-kodemeddelelser, allierede [[spion]]er, inklusive den [[Norge|norske]] modstandsbevægelse, som observerede skibet sejle gennem [[Skagerrak]], og via en rapport fra en [[Sverige|svensk]] krydser. Efter at have forladt sin hjemmehavn, [[Gdynia]], sejlede ''Bismarck'' gennem dansk, svensk og norsk [[farvand]]. Dermed var det nemt at følge dets rute, og via den engelske marine-[[attaché]] i [[Stockholm]] blev skibets bevægelser mod nord rapporteret til [[London]]. I nogle timer mistede man kontakten, til det blev genfundet af et [[Spitfire]]-[[rekognosceringsfly]] i Dolviken ved [[Bergen]]. <ref>Kristian Ottosen: ''Theta theta'' (s. 39), Universitetsforlaget, Oslo 1983, ISBN 82-00-06823-4</ref> Senere opfangede de to britisk krydsere ''[[HMS Suffolk]]'' og ''[[HMS Norfolk]]'' det på radaren i [[Danmarksstrædet]] mellem [[Island]] og [[Grønland]].
== Slaget i Danmarksstrædet ==
Den [[24. maj]] blev ''Bismarck'' angrebet af en britisk styrke, der omfattede slagskibet ''[[HMS Prince of Wales]]'' og flagskibet, [[slagkrydser]]en ''[[HMS Hood]]'',
Fordi han fejlagtigt troede, at ''Bismarck'' sejlede forrest, beordrede
''Prince of Wales'' blev også ramt, men var dog i stand til at slippe væk under dække af røgslør. ''Bismarck'' var blevet ramt tre gange. Den alvorligste træffer i forskibet, som betød nedsat fart både på grund af lækager, og fordi man nu måtte økonomisere med brændstoffet, da forbindelse til brændstoftankene i forskibet var afskåret. Skibet blev derfor tvunget til at sejle videre for nedsat kraft med kurs mod det besatte [[Frankrig]] for at blive repareret. Briterne, inkl. det skadede ''Prince of Wales'', fortsatte dog med at forfølge det. ''Prinz Eugen'' slap væk.
Linje 28:
Fast besluttet på at hævne tabet af ''Hood'' satte briterne alle forhåndenværende enheder ind i jagten på ''Bismarck''. Et angreb med fly fra [[hangarskib]]et ''[[HMS Victorious]]'' blev forsøgt, men uden større held. Alt imens bevægede de sig tættere og tættere på Frankrig og tysk luftherredømme. Briterne mistede en overgang kontakten med ''Bismarck'' i seks timer. Tyskerne var dog ikke opmærksomme på det og sendte flere radiotransmissioner, som briterne kunne bruge til at finde dem igen.
Ved solnedgang d. [[26. maj]] angreb britiske fly igen. De kom ved en fejl til at angribe deres egen krydser ''[[HMS Sheffield]]''. Senere lykkedes det dog at ramme ''Bismarcks'' styremekanisme midt i en undvigemanøvre, så skibets ror blev fastlåst. Resultatet var, at ''Bismarck'' drejede rundt om sig selv ude af stand til at manøvrere. Hvis roret havde været fastlåst i en ikke-drejende stilling, kunne Bismarck stadig have manøvreret ved hjælp af sine forskellige skruer. ''Bismarck'' blev stoppet af
I løbet af natten blev ''Bismarck'' angrebet med torpedoer af flere britiske destroyere, men dog uden at blive ramt eller selv at ramme modstanderne.
| |||