Gefion: Forskelle mellem versioner

'''Gefion''' ([[norrønt]]: '''Gefjon''' el.eller '''Gefjun''') er en [[nordisk mytologi|nordisk gudinde]]. Ifølge den eneste kendte væsentlige [[myte]], som hun optræder i, udpløjede hun [[Sjælland]] fra [[Sverige]] og efterlod søen [[Mälaren]]. Hun var associeret med [[jomfru]]eligelighed, og optræder som en af gudinden [[Frigg]]s [[Terne (tjenestepige)|terner]]. Hun har formentlig været en frugtbarhedsgudinde, som måske i særlig grad har været knyttet til [[Danmark]]. <ref>Bæksted (1994) s. 180</ref>

Navnet ''Gefions'' [[etymologi]] har længe været omstridt. I moderne tid er forleddet ''Gef-'' blevet knyttet til det lignende ord ''Gef-'' i navnet ''Gevn'' (norrønt[[norrøn]]t: ''Gefn''), der er et af de mange alternative navne for gudinden [[Freja]]. Dette navn betyder "hende, der giver (velstand/glæde/frugtbarhed)." <ref name=STURTEVANT166>Sturtevant (1952:166).</ref> Forbindelsen mellem de to navne, har betydet, at betydningen af Gefions navn normalt tolkes til "den givende"." <ref name=ORCHARD52>Orchard (1997:52).</ref> Navnene ''Gefion'' og ''Gevn'' er også blevet forbundet med de ældre [[germanske mytologiske væsner|germanske gudindepar]] [[Alagabiae]] eller [[Ollogabiae]]. <ref name=DAVIDSON79>Davidson (1998:79).</ref>

Albert Murey Sturtevant har peget på, at det eneste andet kvindenavn i den [[islandsk litteratur i middelalderen|islandske litteratur]] med [[suffixsuffiks]]et ''-un/-on'' er ''[[Njörun|Njǫr-un]]'', som optræder i ''[[Nafnaþulur]]''. Han foreslår, at [[prefixprefiks]]et ''Njǫr-'' kan være beslægtet med *''ner-'' ´som i *''[[Nerthus|Ner-þuz]]'', som igen er beslægtet med ''[[Njord]]'' (norrønt: ''Njǫrðr''). På den baggrund mener han, at de to navne med forskellige suffixersuffikser ''Gef-n'' og ''Gef-(j)un'', er to udgaveudgaver af samme navn. <ref name=STURTEVANT167>Sturtevant (1952:167).</ref>

Et [[Finsk (sprog)|finsk]] ord for "brudekjole" kan være afledt af Gefions navn. <ref name=LINDOW136>Lindow (2001:136).</ref>

Den eneste [[myte]], hvor Gefion har en central rolle, er historien om hvordan hun løsrev Sjælland fra Sverige. Myten kendes i to udgaver. Den ene findes i ''[[Gylfaginning]]'' i ''[[Yngre Edda]]'', den anden i og i "''[[Ynglingesaga]]"''. De blev begge nedskrevet i begyndelsen af 13. århundrede. MytenI ''[[Heimskringla]]'' fortællerfortælles, at Gefion af [[SvearkongeOdin]]n sendte Gefion over [[GylfeØresund]] ogefter fikmere somland. morgengaveHun af ham lovkom til atsveakongen fåGylfe, alsom dengav jordhende hunplovland. kunneSå nåtog athun udpløjetil fra hansjotnernes land, ihvor løbet afhun én dag. Til at hjælpe hende avlede hunfik fire sønner med en [[jætte|jotun]],. somDem omskabte hun forvandlede til okser., Medsåændte sønnernedem somfor trækdyrploven, lykkedesog dettrak hendelandet atud pløjei landethavet (Sjælland)mod vest, lige ud ifor havetOdins mellem[[ø]] ([[FynOdense]] ogeller [[SkåneFyn]]). AlDet jordenblev efterlodkaldt etSjælland, hulog her bosatte hun sig i [[SverigeLejre]], sommed hurtigtsin fyldtesmand, medOdins vandsøn -[[sagnkonge søenSkjold|Skjold]]. kaldesHullet hun efterlod i dagSverige, blev kaldt Lågen (et gammelt navn for Mälaren). ILågens udgaven[[fjord]]arme fratilsvarede "Ynglingesaga"lige varSjællands hunnæs. ikkeOdin blotbosatte ophavsig tilved SjællandLågen, menhvor blevdet ogsånu stammoderkaldes tilGamle [[SkjoldungeslægtenSigtuna]]. Dér rejste han et stort [[hov]] og skænkede sine hovpræster gårde: [[Njord]] fik [[Noatun]], da[[Frej]] hunfik giftede[[Uppsala]], sig[[Tor]] medfik sagnkongen[[Trudvang]], og [[SagnkongeBalder]] Skjold|Skjöldr[[Breidablik]]. <ref name=steinsland239>SteinslandLotte (2005)Hedeager: ''Skygger av en annen virkelighet'' (s. 23990), forlaget Pax, Oslo 1999, ISBN 82-530-2098-8</ref>

I andre tekster, der bygger på eller er oversættelser af latinske[[latin]]ske tekster, bruges Gefions navn til at oversætte de græksgræsk-romerske gudinder [[Diana]] og [[Artemis]].

Gefions funktion som gudinde fremgår ikke klart af det overleverede kildemateriale, men bl.a. [[Gro Steinsland]] har foreslået, at hun kan have fungeret som en form for frugtbarhedsgudinde. <ref name=steinsland239 /> [[Ann-Mari Näsström]] går et skridt videre, og tolker hende som et aspekt af Freja. Denne tolkning bygger hun på de mange træk de har tilfælles, herunder Frejas [[tilnavn]] Gevn. [[Anne Holtsmark]] peger dog på, at Gefion i ældre tekster konsekvent [[interpraetatio latinae|oversættes]] til den [[Romersk mytologi|romerske gudinde]] [[Diana (gudinde)|Diana]], hvorimod Freja oversættes til [[Venus (gudinde)|Venus]]. Dermed mener hun, at man i senhedensk tid har opfattet dem som to forskellige gudinder. Holtsmark mener alligevel, at Gefion er en [[inkarnation]] af Freja, og at udskilningen mellem dem er af sen dato. <ref>Holtsmark (1989) s. 99</ref> [[Rudolf Simek]] mener dog, at selvom Gefion ikke nødvendigvis blev opfattet som identisk med Freja, vil han alligevel karakterisere hende som en af flere frugtbarheds- og værneguder. Han mener at alene hendes navn, som han oversætter til Den"den givende", er tilstrækkeligt grundlag for den tolkning. <ref name=SIMEK102/>

Et tilbagevende tema i flere europæiske [[legende]]r og [[folkesagn]] består i, at en mand eller hyppigere en kvinde får til opgave at tilegne sig så meget land, som vedkommende kan komme omkring i løbet af et giventgivet tidsrum. Dette motiv kendes bl.a. fra [[Livius]]s' romerske historie (1. århundrede f.v.t.), fra den [[Antikkens Grækenland|græske]] historiker [[Herodot]] (5. århundrede f.v.t.), fra flere Nordeuropæiskenordeuropæiske sagn, heriblandt seks jyske og et tysk, hvor der bruges en [[plov]] i lighed med Livius’ fortælling. I andre historier bliver der i reglen gået eller redet. <ref name=DAVIDSON52-53>Davidson (1990:52—53).</ref>

[[Hilda Ellis Davidson]] mener, at Gefion har været en frugtbarhedsgudinde særligt knyttet til pløjning. Hun mener, at gudindens vigtigste funktion har været, at give lykke og velstand til et landområde ved at pløje rundt om det. Men overordnet set har hun indgået i et kultkompleks[[kult]]kompleks, der både omfattede frugtbarhed associeret med land og vand. <ref name=DAVIDSON57/> Som støtte for sin teori peger hun på at nogle af de overleverede folkloristiske traditioner, der er blevet indsamlet fra [[middelalderen]] og helt op til 19. århundrede i Nord- og Østeuropa, med stor sandsynlighed er levn til den hedenske dyrkelse af Gefion. Hun fremhæver bl.a. en historie fra Island, hvori der optræder en kvindelig nybygger, hvis mand døde på overfarten til det nye land. Hun tilegner sig retten til sin jord ved at drive en ung ko rundt om det. Davidson bemærker, at det fremgår af ''[[Landnámabók]]'' som en accepteret måde for en kvinde, at kunne få retten til jord på. Hun foreslår, at skikken[[skik]]ken bygger på, at kvinder ikke kunne eje mere land, end de kunne nå omkring mellem solopgang og solnedgang på en forårsdag. Men Davidson mener også, at dette mere virker som et [[ritualer i nordisk religion|ritual]] i forbindelse med overdragelse af jord, end som en juridisk fremgangsmåde. En parallel kunne være den skik, at en mand slog ild, når han overtog et stykke land. Hun mener, at det er muligt, at dette ritual er knyttet til Gefion i en rolle som frugtbarhedsgudinde. <ref name=DAVIDSON53>Davidson (1999:53).</ref>

Davidson fremhæver også yngre traditioner; fx en skik fra [[Rusland]], hvor kvinder med løsnet og iklædt hvidt i samlet flok trak en plov tre gange rundt om landsbyen, når der var alvorlige sygdomsudbrud. I [[England]] og Danmark kendes der flere lokale traditioner iforbindelsei forbindelse med forårssåningen; fx [[''Plough Monday]]'' (= plovmandag) i det østlige England, hvor grupper af unge mænd den første arbejdsdag efter julen[[jul]]en, danededannede et optog og trak en plov fra hus til hus. Davidson mener, at Gefion med sine omskabte sønner udgør en passende skytsgudinde i denne type ceremonier. <ref name=DAVIDSON56>Davidson (1999:56).</ref> Davidson peger på, at der i de germanske områder af [[Europa,]] er overleveret mange traditioner om overnaturlige kvinder, der rejser gennem landet med en plov. Hun går under forskellige navne, fx Holde og Holle (Vest- og Centraltyskland) og [[Perchta|Berchte]]/Perchte/Berchte i Sydtyskland, [[Østrig]] og [[Schweitz]]. <ref>http://www.germanicmythology.com/original/earthmother/odinswifefrauholle.pdf</ref> Davidson forklarer, at disse fortællinger kan være levn til før-kristne traditioner om at frugtbarhedsgudinden rejste rundt for at velsigne landet, ledsaget af små børn. Disse børn er blevet tolket forskelligt; fx som dem, der var døde inden de var blevet døbt, børn, der var blevet erstattet af [[skifting]]er eller de endnu ufødte børns sjæle. Ifølge flere beretninger bliver den, som hjælper kvinden, hvis ploven går i stykker, rigeligt belønnet.<ref name=DAVIDSON57>Davidson (1999:57).</ref>

Davidson mener, at der kan findes paralleller i ikke.-germanske traditioner[[tradition]]er, fx nogle af de forestillinger, som knytter sig til den [[Keltisk mytologiKeltere|keltiske]] gudinde, [[Damen i søen]] fra [[Wales]]. <ref name=DAVIDSON56/>

I de tekster, hvor de nordiske guder sammenlignes med klassiske guder, bliver Gefion normalt sammenlignet med Diana og [[Artemis]], der begge var jomfruer. I ''[[Gylfaginning]]'' fra [[''Yngre Edda]]'' omtales hun ikke blot som en [[mø]], men det fortælles også, at alle de, der dør som møer, skal tjene hende. <ref>[http://heimskringla.no/wiki/Gylfis_forbl%C3%A6ndelse Gylfis forblændelse, oversat af [[Thøger Larsen]]]</ref> Men denne status modsiges af andre kilder, fx fremgår det af ''[[Heimskringla]]'', at Gefion giftede sig med sagnkongen SkjöldrSkjold, og i ''[[Lokasenna]]'' bliver hun af Loke beskyldt for at have haft adskillige elskere. [[John Lindow]] mener at denne modsigelse skyldes tilføjelse i en senere udgave af værket. Det bygger han på, at historien om Gefion og [[Gylfe]] mangler i en udgave af teksten, og at den ikke var en del af [[Snorre Sturlason]]s oprindelige udgave. Lindow skriver endvidere, at hvis det var en senere tilføjelse, så var denne forfatter enten ikke klar over associationen mellem Gefion og Diana, eller også fremstillede han med overlæg den hedenske gudinde som en skøge. Lindow peger dog også på, at Lokes beskyldninger mod Gefion tyder på at forestillingerne om Gefions seksuelle aktiviteter var udbredte. <ref name=LINDOW136/> Gro Steinsland mener, at hun trods beskyldningerne tilsyneladende var en form for jomfrugud pga. sammenlignerne med Artemis og Diana. <ref name=steinsland239 /> [[Rudolf Simek]] mener, at ''Lokasenna'' er forfattet efter [[religionsskiftet i Norden|religionsskiftet]], og at dets indhold er så præget af [[stereotyper]], det ikke kan fortælle meget om før-kristne forestillinger.<ref name=SIMEK102>Simek (2007:102</ref>

Fem potentielle omtaler af Gefion i det [[angelsaksisk]]e digt ''[[Beovulf-kvadet|Beowulf]]'' kan være tegn på en forbindelse mellem Gefion and [[Grendels moder]]. Frank Battaglia omtaler line 49, linje 362, linje 515, linje 1394 og linje 1690 som "Gefion -passagerne". Han foreslår, at ''Beowulfs'' kamp skal tolkes som kampen mod den hedenske Jordgudindejordgudinde. Han bygger det på, at ''Gefion'', som af Battaglia karakteriseres som dansk [[Chthonisk|chthonisk guddom]], tilsyneladende omtales i de fem passager. Battaglia mener, at digtet afspejler en ny samfundsorden, hvor [[patrilinær]]epatrilinære slægtsskabsforhold afløste [[matrilinær]]ematrilinære, og at kampen om [[Heorot]] symboliserer konsolideringen af et nyt samfundshierarkisamfunds[[hierarki]]. <ref name=BATTAGLIA415>Battaglia (1991:415).</ref> En af Battaglias hovedpointer er, at brugen af glosen ''gēafon'', der bruges i linje 49, ikke kunne bruges foran et anglo-dansk publikum uden at minde dem om Gefions sorg over tabet af Skjold. <ref name=BATTAGLIA418>Battaglia (1991:418).</ref>

Gefion optræder på en prominent plads som den allegoriske[[allegori]]ske mor for [[Norge]], Sverige og Danmark i det svenske [[romantikken|romantiske]] digt ''Gefion, skaldedikt i fyra sånger'' af [[Eleonora Charlotta d'Albedyhll]] (1770-1835).<ref name=BENSON87>Benson (1914:87).</ref> I [[1908]] blev et springvand skabt af [[Anders Bundgaard]], afsløret i [[København]]. Det forestillede gudinden, der med sine fire sønner som forspand pløjede Sjælland ud af Sverige. <ref name=MOURITSENSPOONER74>Mouritsen. Spooner (2004:74).</ref> [[Gefion -familien]] er en [[asteroide]]gruppe, <ref name=BARNES-SVARNEY96>Barnes-Svarney (2003:96).</ref> der bl.a. omfatter [[1272 Gefion]] (opdaget i [[1931]] af [[Karl Wilhelm Reinmuth]]). <ref name=SCHMADEL105>Schmadel (2003:105).</ref>).