Versionen fra 7. jan. 2012, 22:39 redigér BirgerHost (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 240 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. jan. 2012, 03:32 redigér fjern redigering Medic (diskussion \| bidrag) Administratorer 18.200 edits m Reference-fisk Gå til næste forskel →
Linje 9: Før 2006 antog [[DA]] at mindst 230.000 danske [[Lønmodtager\|lønmodtagere]] arbejdede på virksomheder, der havde en [[overenskomst]], der inkluderede en eksklusivaftale i relation til faglig organisering. (citeret i præmis 24 i [[Sørensen og Rasmussen mod Danmark\|Sørensen og Rasmussen]]-dommen). [[Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol]] kendte d. [[11. januar]] [[2006]] arbejdsretlige eksklusivaftaler i strid med [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention]]s artikel 11, der vedrører forsamlings- og foreningsfriheden.<ref>~~"Domstol: Lønmodtagere kan ikke tvinges i bestemt fagforbund"; artikel på~~ [http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/01/11/134447.htm "Domstol: Lønmodtagere kan ikke tvinges i bestemt fagforbund"], fra [[DR Nyheder]].</ref> Det skete i sagen [[Sørensen og Rasmussen mod Danmark]]. I konsekvens heraf vedtog [[Folketinget]] i foråret 2006 en justering af reglerne i [[foreningsfrihedsloven]] (lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet), således at ekslusivklausuler (med enkelte undtagelser) gjordes ulovlige. Fjernelsen af eksklusivaftaler havde central betydning for væksten hos [[Gul fagforening\|de gule fagforeninger]]. I praksis har begrebet dog fortsat betydning, idet pres fra kollegaer, tillidsmand, eller andre kan forekomme.<ref>[http://www.detfagligehus.dk/nyheder/2007/eksklusivaftaler-er-afskaffet-men-lever-stadig.html "Eksklusivaftaler er afskaffet men lever stadig"]; fra detfagligehus.dk</ref> == Litteratur og avisartikler ==

Eksklusivaftale: Forskelle mellem versioner