Madeira: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 50:
Madeira blev formodentlig i det [[6. århundrede f.Kr.]] opdaget af [[Fønikerne]], sådan beretter den græske historiker [[Diodor]] (el. Diodorus Siculus) (c.90-c.30 f.v.t.). [[Plinius den Ældre]] beretter i sin [[Naturalis Historia]] at der overfor det fremspringende Kap det høje Atlas ligger øen [[Atlantis]], som kan være Madeira. Plinius betegner hele øgruppen som Purpurøerne. I følge Claudius [[Ptolemæus]] bliver Maderias hovedø betegnet som „Erythia“ og den nordligere mindre ø Porto Santo som „Paena“. I denne tid er der ingen henvisninger om besøg eller bosættelse. Det såkaldte Medici-kort fra 1351 viser at der ud for den afrikanske kyst ligger de tre øer, Porto Séo, Deserta og Isola de Lolegname.
 
[[1419]] genopdagede den portugisiske søfarer [[João Gonçalves Zarco]] øerne. Det er dog kendt, at skibe på tilbagevejen fra de [[Kanariske Øer]] allerede i det 14. århundredere regelmæssig passerede øerne. Fra 1420 blev Madeira beboet af [[Portugal|Portugiserne]]. Fra Guineakysten, fra de Kanariske Øer og senere fra Nordamerika blev der bragt slaver til øerne. Det kostbare [[Ægte Laurbær|laurbærtræ]] blev hovedsagelig benyttet til bygning af skibe.
Temmelig hurtigt indførte de portugisiske indbyggere på Madeira [[korn]]marker og kvægavl. Det nødvendige land indvandt man ved at [[Svedjebrug|afbrænde]] skov og krat. vigtig rolle spillede også de fra [[Sicilien]] indførte [[sukkerrør]]. 1452 indførtes de første vandmøller til brug for bearbejdningen af [[sukkerrør]], omkring den samme tid anlagdes de første vandingskanaler de såkaldte [[Levada]]er. Allerede i midten af det 15. århundrede leverede Portugal sukker til det europæiske sukkermarked.
 
[[Christoffer Columbus]] besøgte 1478 som sukkerkøbmand øen. Øens frugtbarhed og velstand lokkede 1480 mange europæiske købmænd til at slå sig ned på øen.
[[Pave Leo 10.]] ophøjede 1514 øen til at have sit eget [[stift]]. Madeira havde 1515 19.000 indbyggere, derunder ca. 3.000 slaver. Sukkerrørerne gav omkring 1521 stadig dårligere udbyttte og mange af sukkermarkerne blev forvandlet til vinmarker. Druerne stammede oprindelig fra [[Cypern]], [[Kreta]] og Sicilien.
 
1580 blev Portugal i en personalunion forbundet med Spanien, og dermed blev Madeiras forvaltning centraliseret. Portugiserne revolterede 1640 mod Spanien og blev igen et ufhængigt kongerige. På Madeira beholdt portogiserne den sf spaniolerne indførte centralforvaltning. For sejlskibene i den [[Nye Verden]] der var undervejs til [[Amerika]] eller [[Indien]] var Madeira en vigtig mellemstation. Madeira var ligeledes omladeplads for de fra [[Vestafrika]] kommende [[Slaveri|slavehandlere]].
== Geografi ==
Madeira udgør, sammen med [[Azorerne]], [[Kanariske Øer]] og [[Kap Verde]], øgrupperne [[Makaronesien]]. Disse øer er alle af [[vulkan]]sk oprindelse, og opstod i [[tertiær|tertiærperioden]].
Line 68 ⟶ 74:
Den vestlige del af bjergkæden danner bjergområdet Paúl da Serra, på ca 22 kvadratkilometer i en højde af ca 1400 meter. I øst afsluttes øen med spidsen Ponta de São Lourenço. Her er klimaet meget tørt, og floraen er mindre end på resten af øen. Det er muligt at køre i bil fra Funchal til Pico do Arieiro], der er et nærliggende højt punkt. En af de få flade strækninger på Madeira er den vestlige "top" af øen langs vejen med nummer 110 omkring Rabaçal ([[Paúl da Serra]]).
 
Langt de fleste byer ligger ud til vandet. Kysten ved Funchal fra byerne/bydelene [[Ribeira Brava]] over [[Câmara de Lobos]], [[São Martinho]], det egentlige Funchal, [[Caniço]], [[Santa Cruz (Madeira)|Santa Cruz]] til [[Machico]] er stort set sammenhængende bebygget.
Andre større byer omkring Madeira er i mod urets retning [[Porto da Cruz]], [[Santana (Madeira)|Santana]], [[São Jorge]], [[Boaventura]], [[São Vicente]], [[Seixal]], [[Porto Moniz]] på nordkysten, [[Ponta do Pargo]] på vestkysten og [[Jardim do Mar]] i det sydvestlige Madeira.
Øen Porto Santo er 42,2 kvadratkilometer (12 kilometer lang og 5 kilometer på det bredeste). Landskabet er overvejende bakker og [[Ås (geologi)|åser]]. Det højeste punkt er på 517 meter. Mens Madeira næsten ingen strande har, er der på Porto Santo ca 9 kilometer sandstrand.
Line 98 ⟶ 104:
De fleste fjerntliggende byer blevet forbundet med Funchal via "lige" veje med [[tunnel]]er og [[Bro (konstruktion)|broer]], hvor der før kun var krogede små bjergveje.
 
I den nordvestlige del af Madeira går der en ny hovedvej mellem [[São Vicente]] og [[Porto Moniz]].
Den gamle vej er der stadig. Nogle dele af den gamle vej er ensrettede, så man nu kun kan køre fra øst (São Vicente) mod vest (Seixal).
 
Line 118 ⟶ 124:
Det er tilladt at campere i nationalparkerne med tilladelse.
 
Madeira har mange hoteller, specielt i Funchal hvor de fleste ligger i den vestlige del af byen - hotelzonen. ''Reid's Palace'' er nok Madeiras kendteste hotel og har haft mange kendte gæster, bl.a. [[Winston Churchill]], der 1950 skrev ''The Hinge of Fate'' (Vendepunktet) her.
Hotellet ''[[Pestana Casino Park]]'' <ref>[http://www.pestana.com/hotels/en/hotels/europe/MadeiraHotels/CasinoPark/Home/ Pestana Casino Park, 5 star hotel in Funchal Madeira, OFFICIAL SITE<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er tegnet af den brasilianske arkitekt [[Oscar Niemeyer]] og har et vulkan-formet [[kasino]].
''[[Reid's Palace]]'' er nok Madeiras kendteste hotel og har haft mange kendte gæster, bl.a. [[Winston Churchill]], der 1950 skrev ''The Hinge of Fate'' (Vendepunktet) her.
Hotellet ''[[Pestana Casino Park]]'' <ref>[http://www.pestana.com/hotels/en/hotels/europe/MadeiraHotels/CasinoPark/Home/ Pestana Casino Park, 5 star hotel in Funchal Madeira, OFFICIAL SITE<!-- Bot genereret titel -->]</ref> er tegnet af den brasilianske arkitekt [[Oscar Niemeyer]] og har et vulkan-formet [[kasino]].
Der ligger også mange hoteller i de små byer uden for Funchal.
 
== Bibliografi ==
* ''Turen går til Madeira'', [[Politikens Forlag|Politikens rejsebøger]] - en guide i lommebogsformat om Maderia.
* [[Melissa de Viliers]] og andre, ''Rejsen rundt i Madeira'', [[Politikens Forlag]], 2000. ISBN 87-567-6280-1. En dansk oversættelse af fra den engelske ''Madeira Insight Guide''. Bogen er på 274 sider med mange farvefoto.
* [[Matthew Hancock]], ''Madeira'', Rough Guides, ISBN 1-84353-446-0. Engelsk-sproget generel rejsefører.
* John og Pat Underwood, ''Madeira'', [[Sunflower Landscapes]] serien, [[Sunflower Books]], 2005 (8. udgave), ISBN 1-85691-264-7. Engelsk-sproget bog med beskrivelse af bil- og vandreture på Madeira.
* John Underwood, ''Madeira'', [[Sunflower Books]], 1987. Bog der der udelukkende består af farvefotografier der ikke kom med i "Landscapes" bogen.
 
== Eksterne link og referencer ==