|
Sankt Thomas tiltrak også en mængde pirater, og de slog sig ned i forskellige bugter, som de kunne bruge som baser til plyndringer rundt omkring [[Jomfruøerne]]. I [[1822]] klagede den [[Spanien|spanske]] regering over, at [[sørøver]]e havde tilholdssteder på Sankt Thomas, men klagen blev afvist af de [[vestindien|vestindiske]] myndigheder.{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2010}}
hack
=== Handel og blomstringstid ===
Efter at Sankt Thomas var blevet koloniseret, begyndte danske plantageejere at dyrke sukker, og dette skulle komme til at spille en betydelig rolle i dansk økonomi i de næste 200 år, hvor øen var den vigtigste part i den danske [[trekantshandel]]. Sankt Thomas' økonomi voksede kraftigt. I starten gik udviklingen mindre hurtigt, men i takt med at der blev bygget flere og flere plantager, blev sukkereksporten større. Der blev også produceret tobak og bomuld, men det var sukkeret, som for alvor kom til at få betydning for økonomien på Sankt Thomas. Fra koloniseringen i 1672 var øerne ejet af Dansk Vestindisk Kompagni, og dette betød, at det danske firma havde ret til at opkøbe alt, som blev produceret på Sankt Thomas og derefter sælge det videre til København, hvor rigmænd nød godt af handelen med det fine sukker.
I 1755 blev [[De dansk-vestindiske Øer]] købt af den [[danmark|danske]] stat. Dette førte til, at alle danske skibe fik adgang til at købe det vigtige sukker fra Sankt Thomas, prisen steg og plantageejerne tjente godt på den nye fremgang. Det samme gjorde den danske stat, idet dens største indtægtskilde var tolden på sukkeret. I 1790 var overskuddet 6000 [[rigsdaler]], 40 år efter var det steget til 10-12 millioner rigsdaler. Grunden til den store stigning var primært det hastigt voksende befolkningstal, der ledte til en større produktion samt de mange krige i Sydamerika, som øgede værdien af sukker markant. I gennem 1760'erne kom der årligt 3-4 skibe til hele Dansk Vestindien, i 1770'erne steg dette til 35 skibe årligt. I 1804 startede de sydamerikanske uafhængighedskrige, og under den periode oplevede Sankt Thomas sin storhedsperiode. Charlotte Amalie blev erklæret for [[frihavn]] af den danske konge, og det medførte en massiv tilstrømning af skibe fra hele Amerika. Mens det meste af Sydamerika kæmpede mod Spanien, kunne begge parter handle i det neutrale [[Charlotte Amalie]]. I 1804 kom der lidt mere end 1300 skibe til hovedbyen Charlotte Amalie, og i 1820 kom der mere end 2300 skibe.
I 1839 fik Sankt Thomas glæde af det britiske selskab Royal Mail Steam Packet Co. som oprettede sit hovedsæde i Charlotte Amalie. Selskabet flyttede dog efter et par årtier, og i stedet kom Hamburg-Amerika-linjen til øen, hvilket også bidrog godt til økonomien. Fra [[1840]] faldt indtægterne og befolkningstallet, hvilket ledte til salget af øen i [[1917]] til [[USA]].
=== Salg og amerikanisering ===
|
