Djævel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Djævlenes antal: Om Djævlen i kunsten.
Linje 8:
 
==Djævlen i kunsten==
Indenfor kristen tradition findes der ingen afbildninger af Djævlen, Satan eller Lucifer fra før 500-tallet, og først i 800-tallet blev fremstillinger af Djævlen almindelige. Senere forekom Satan næsten lige så ofte i kunsten som [[jomfru Maria]] eller [[Kristus]] på [[kors]]et. Særlig vistes Djævlen i færd med at bortvises af Kristus eller [[Sankt Michael]]. Frem til 1000-tallet blev Satan afbildet i menneskeskikkelse. Først i 1100-tallet udviklede han dyriske træk som hale og horn. Ofte havde han også vinger, først af [[fjer]] ligesom englenes. Fra 1100-tallet kom [[flagermus]]vingerne til. De glødende øjne, den krumme næse og [[lanse]]n eller gaflen, han har i hånden, blev hans faste [[attribut]]ter. I slutningen af 1200-tallet begyndte man at latterliggøre ham i [[prædiken]]samlinger og på billeder. Særlig indvirkede den irske [[munk]] Tundals syner <ref>http://www.lib.rochester.edu/camelot/teams/vtint.htm</ref> på opfatningen af djævleskikkelsen. Hos [[Dante]] i ''[[Den Guddommelige Komedie]]'' har Djævlen tre hoveder, som en parodi på [[Treenigheden]]. Den isnende vind fra hans vinger står i modsætning til [[Den Hellige Ånd]], som bringer varme og fællesskab. Der flyder [[blod]], vand og tårer fra de forrædere, Lucifer tygger mellem sinsine kæber, ligesom der flød blod, vand og tårer fra Kristus på korset. Lucifer står i is til livet i is, ligesom Jesus stod til livet i [[Jordanfloden]] ved sin [[dåb]]. Som Kristus bar alverdens [[synd]]er, knuges Lucifer af vægten af den samme verden. <ref>Trond Berg Eriksen: ''Reisen gjennom helvete'' (s. vi-vii), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1</ref>
 
==Djævlenes antal==