Versionen fra 15. feb. 2012, 18:13 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. feb. 2012, 19:34 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 140: Tatarer i [[Sibirien]] er rester af den tyrkisktalende befolkning i [[Ural-Altai]] regionen, som til en vis grad er blandet med folk, der taler [[Uralske sprog\|uralsk]], og med mongolerne. Senere overtog hver gruppe det tyrkiske sprog og mange er også konverteret til [[islam]]. I begyndelsen af det [[20. århundrede]] antog de fleste af disse grupper nye folkenavne, og de omtales ikke længere som tatarer bortset fra historiske sammenhænge. I dag er der kun to grupper af etniske efterkommere af den oprindelige migration mod vest i det [[13. århundrede]], nemlig [[Volgatatarerne]] og [[Krimtatarerne]] samt nulevende, oprindelige folk i [[Sibirien]], såsom [[Chulymtatarerne]], der normalt blot kaldes "tatarer". == Tatarer i [[Sovjetunionen]] == Tatarernes antal i Sovjetunionen som helhed voksede fra 1959 fra 4.968.000 til i 1970 5.931.000 og i 1979 6.317.000.<ref>Ignats, s. 84</ref> Ikke desto mindre oplevede også de datidens [[russificering]] i form af indflytning af især russere til deres autonome socialistiske sovjetrepublik. Desuden havde de (som andre folkegrupper) det problem, at de ikke boede samlet men var spredt over flere sovjetrepublikker, således i 1970<ref>ENE, s. 501</ref>: :Tatariske ASSR: 1.536.000 :Baškiriske ASSR: 945.000 :Usbekiske SSR: 574.000 :Kazakhstanske SSR: 288.000 :Tšelabinsk [[oblast]]: 217.000 :Sverdlovsk oblast: 176.000 :Perm oblast: 169.000 :Orenburg oblast: 145.000 :Uljanovsk oblast: 122.000 :Moskva: 109.000 :Tjumenske oblast: 103.000. === [[Tatariske ASSR]] === Allerede i 1920 oprettedes Tatariske autonome socialistiske sovjetrepublik ([[Tatariske ASSR]]) på 68.000 km<sup>2</sup> og med [[Kazan]] som hovedstad, formelt for at bevare tatarernes sprog og kultur. Denne målsætning undergravedes imidlertid af en voldsom befolkningstilflytning fortrinsvis af russere: {\| class="wikitable" \|- ! ! Folketælling 1926 ! Folketælling 1939 ! Folketælling 1959<ref>Ignats, s. 169</ref> ! Folketælling 1970<ref>Ignats, s. 169</ref> ! Folketælling 1979<ref>Ignats, s. 169</ref> ! Folketælling 1989 \|- \| Tatarer \| Align=right\| \| Align=right\| \| Align=right\| 1.345.000 (47.2%) \| Align=right\| 1.536.000 (49.1%) \| Align=right\| 1.642.000 (47.6%) \| Align=right\| \|- \| [[Russere]] \| Align=right\| \| Align=right\| \| Align=right\| 1.252.000 (43.9%) \| Align=right\| 1.329.000 (42.4%) \| Align=right\| 1.516.000 (44.0%) \| Align=right\| \| Align=right\| \|- \| [[Tjuvasjer]] \| Align=right\| \| Align=right\| \| Align=right\| 144.000 (5.0%) \| Align=right\| 153.000 (4.9%) \| Align=right\| 147.000 (4.3%) \| Align=right\| \|- \| Andre \| Align=right\| \| Align=right\| \| Align=right\| 110.000 (3.9%) \| Align=right\| 114.000 (3.6%) \| Align=right\| 141.000 (4.1%) \| Align=right\| \|} Foruden tatarer, russere og tjuvasser bestod befolkningen især af [[mordviner]] og [[udmurter]]. Tatariske ASSR udviklede i løbet af sovjettiden en betydelig olie- og gasproduktion, desuden i Kazan fremstilling af blandt andet syntetisk kautsjuk, polyetylen, kemiske midler til plantebeskyttelse, filmmaterialer og kemiske forbrugerartikler. Desuden spillede landbrug, såvel kornavl som husdyravl en betydelig rolle i republikken.<ref>ENE, s. 500</ref> === [[Uzbekistan SSR]] === I Uzbekistan voksede tatarernes antal i hovedtal som følger<ref>Innats, s. 155</ref>: :1959: 445.000 (5,5%) :1970: 574.000 (4.9%) :1979: 620.000 (4.2%) == Noter == {{Reflist}} == Litteratur == ''Eesti Nõukogude Entsüklopeedia'' (ENE), bd. 7: Rund-Ting; Tallinn 1975 (estisk) Ülo Ignats: ''Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen''; Ordfronts Förlag, Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk) == Eksterne henvisninger ==

Tatarer (tyrkisk folk): Forskelle mellem versioner