Bonifatius: Forskelle mellem versioner

'''Bonifatius''' (ofte fejlagtigt ''Bonifacius'', født '''Winfrid''' eller '''Wynfrith''', født i [[680]] i Crediton i [[Wessex]], nu i [[Devon (county)|Devon]], <ref>http://www.boniface.org.uk/</ref> England – [[5 juni]] [[754]] i Dokkum ved [[Leeuwarden]] i [[Frisland (Nederland)|Frisland]]) blev født ind i en fornem [[Angelsakser|angelsaksisk]] familie i Wessex. Han fik først sit kirkelige navn Bonifatius (= Velgører) i 719 af pave [[Pave Gregor 2.|Gregor 2.]] Han bliver siden [[reformationen]] af [[den katolske kirke]] kaldt ''Apostel der Deutschen'' (= Tyskernes [[apostel]], Tysklands apostel).

Wynfrith blev [[munk]] og levede i [[Kloster|klostrene]] Adescancastre (nær [[Exeter]]) og Nhutcelle (Nursling), hvor hans store evner som lærer og [[diplomat]] blev taget i brug. Han ville dog være [[missionær]], og efter et forgæves forsøg på at forkynde [[Evangelium|evangeliet]] i Frisland (716), rejste han i 718 til [[Rom]], hvorfra pave Gregor 2. udsendte ham som missionær til Tyskland. Han virkede i [[Thüringen]], Frisland og [[Hessen]]. I 722 var han atter i Rom og blev bispeviet.

Hjemkommen genoptog han sin missionsgerning med kraft. De gamle gudehov blev omdannet til kirker, klostre grundlagt, bispedømmer oprettet, og de [[keltisk]]e missionærer blev fortrængt; også til [[Bayern]] udstrakte han sin virksomhed. Han havde fokus på at tilbagevise [[irsk]] kristendom, som Columba havde forkyndt den. <ref>Mark Vernon: ''Chambers dictionary of beliefs and religions'', London 2009, ISBN 978-0550-10344-4</ref> I 732 udnævnte pave Gregor 3. Bonifatius til [[ærkebiskop]] og sendte ham [[Pallium|palliet]];. iI 738 var han igen i Rom og blev udnævnt til pavelig [[legat]] i Tyskland. Nu oprettede han bispedømmer i [[Passau]], [[Regensburg]], [[Salzburg]], [[Freising]], [[Würzburg]] og [[Erfurt]].

Da Bonifatius' opgave nok så meget bestod i at romanisere kirken i Tyskland som i at udbrede [[kristendom]]men, stillede [[Karl Martell]] sig køligt til ham, men [[Karloman]] sluttede sig til ham, og på den første germanske national[[synode]] i 742 godkendtes Bonifatius' tanker, og han selv som ærkebiskop og pavelig legat med sæde i [[Mainz]]. I 752 salvede Bonifatius [[Pipin den Lille]] til [[frankerne]]s konge, i 753 drog han til Vestfrisland som missionær, og 5. juni 755 led han [[martyr]]døden i Dokkum. Han ligger begravet i [[Fulda]], og årligt holder nu de romerske bisper i Tyskland møde ved hans grav, der har grundet det romerske episkopat i Tyskland.