Andrew Bonar Law: Forskelle mellem versioner

'''Andrew Bonar Law''' ([[16. september]] [[1858]] - [[30. oktober]] [[1923]]) var britisk premierminister i 211 dage. Han er som den eneste premierminister i [[Storbritanien]] født uden for de britiske øer,: i [[New Brunswick]] (i [[Canada]]) som søn af en [[presbyterianere|presbyteriansk]] gejstlig af [[Skotland|skotsk]] slægt..

Han fik sin højere skoleuddannelse i [[Glasgow]], og der vandt han, takket være en arvelodarv og personlig dygtighed, en ledende stilling i jernindustrien. Fra forretningslivet gik han i modnere alder over i politikken,politik hjulpet frem af den klarhed og selvsikkerhed, hvormed han førte ordet for de ideer, han omfattede med urokkelig interesse: sammenholdet i det britiske storrigeimperium og, som et hjælpemiddel for dette, tilbagevenden til toldbeskyttelse. Hans stilfærdige påvirkning af det unionistiske parti, ja af selve [[imperialisme]]ns hovedmand, [[Joseph Chamberlain]], har sikkert haft megen betydning; udad tiludadtil virkede han ikke blændende, og der har aldrig stået reklamegny om hans navn. Fra 1900 harvar han med korte afbrydelser været underhusmedlem. 1902—1905, underUnder [[Arthur Balfour|Ministeriet Balfour]], 1902—1905 var han handelsministeriets parlamentssekretær. I oktober 1911 valgtes han til "leder" af den unionistiske opposition i [[Underhuset]]; Partietpartiet kunne bedre enes om ham end om nogen af de forhenværende kabinetsmedlemmer, der syntes nærmere til denne førsteplads, men sammenligningen med forgængeren Balfour skadede ham en tid lang: hans evne til at argumentere og polemisere udfyldtes ikke af tilsvarende parlamentarisk erfaring eller instinkt, og trods sin personlige elskværdighed fik han et vist ord for taktløshed og grovhed.

Under [[1. verdenskrig]] blev der bedre rumplads fortil hans positive sider, hans pligtfølelse, loyalitet og praktiske forståelse. Da [[Herbert Henry Asquith|Asquith]] i maj 1915 rekonstruerede sit ministerium ved optagelseat afoptagele oppositionsmedlemmer, blev Law koloniminister. Da [[Lloyd George]] i december 1916 dannede en helt ny koalitionsregering, blev han finansminister, ''Chancellor of the Exchequer'', leder af Underhuset og medlem af det snævrere krigskabinet. HanDet var denham, der bandt unionisternes flertal til Lloyd George, og han fulgte sin tidligere bitre modstander med beundrende troskab. Også i Lloyd George’sGeorges nye kabinet fra januar 1919 fik Law plads (som seglbevarer, ''Lord Privy Seal''), lige som han deltog i fredsforhandlingerne. Men nu efter krigen1. Verdenskrig trådte hans fantasiløse konservatisme frem som hovedegenskab, og i længden syntes han lidet egnet for løsning af de påtrængende opgaver, der knyttede sig til det ny demokrati, til [[Irland]] og til de ikke-selvstyrende kolonier. I marts 1921 meddeltes det, at han af helbredshensyn fratrådte kabinets- og lederstillingen. Sin underhusplads beholdt han dog, og i oktober 1922 bevirkede den stadig voksende mistillid til Lloyd George, at et stort flertal af dennes konservative tilhængere enedes om at styrte ham til fordel for Law. Som førsteminister opløste Law Underhuset og fik absolut flertal for sit parti ved valgene i november. Law fik kort efter diagnosen [[strubecancer]] og afløstes i [[maj]] [[1923]] af Baldwin, som han havde samarbejdsproblemer med. Han døde af cancer senerei samme år1923 i [[London]].