Versionen fra 12. mar. 2012, 10:00 redigér 31.25.18.88 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. mar. 2012, 10:00 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.615 edits m Gendannelse til seneste version ved Rasmusbyg, fjerner ændringer fra 31.25.18.88 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} {{taxobox2 \| navn = ~~pikmand~~Vandmand \| farve = ~~pik~~pink \| billede = Qualle Ohrenqualle 2006-01-01 215.jpg \| billedbredde = 250px Linje 16: \| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus\|Linnaeus]] 1758 }} ~~PIK~~ '''Vandmanden''' (''Aurelia aurita'') hedder også ''Øre-gople'' eller ''almindelig gople'' og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs [[Danmark]]s kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal. [[Image:Schleiden-meduse.jpg\|thumb\|left\|200px\|Vandmandens udvikling fra larve til voksen.]] Vandmanden formerer sig ved æg. Ud af disse kommer der en lille planula-[[larve]], der efter at have svømmet rundt en tid fæster sig på en sten eller et andet fast underlag og her udvikler ~~pik~~ sig til en lille, bægerformet polyp. Denne polyp vokser, og der dannes ringformede indsnøringer. Herfra afsnøres små vandmænd (kaldet ephyra), som udvikler ~~pik~~ sig til de vandmænd, vi normalt ser.~~pik~~ Larven, som bliver til en polyp, er den ukønnede generation, og den er flerårig. Den kønnede medusegeneration, vandmanden, lever kun et halvt år, fra forår til efterår. I det tidlige forår bliver vandmanden større, og om sommeren er den kønsmoden, så hannernes sædceller befrugter hunnens æg, der sidder på dennes ~~pik~~ munddele. Æggene bliver siddende på hunnen, til larven er udviklet. Vandmanden lever på steder med dybt vand og ikke for hård brænding. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant.

Vandmand: Forskelle mellem versioner