Peter Abélard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer br:Pierre Abélard
Om hans bibelkritik.
Linje 1:
[[Fil:Heloïse et d'Abélard.jpg|thumb|right|150px|Peter Abelard og Héloïse på et maleri af [[Jean Vignaud]] i 1819.]]
'''Peter AbelardAbélard''' (c.[[1079]]-[[21. april]] [[1142]]) var en fransk [[filosof]], [[teolog]], musiker og poet, men også kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til [[Héloïse]] (''«[[Abelard"Abélard og Heloise]]»"''). Han var født i le Pallet nær [[Nantes]], [[Frankrig]] som søn af en lavadelsmand. Han havde fire søskende, som alle havde [[frankisk (sprog)|frankiske]] navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af [[Bretagne|bretonsk]] oprindelse.
 
==Baggrund==
'''Peter Abelard''' (c.[[1079]]-[[21. april]] [[1142]]) var en fransk [[filosof]], [[teolog]], musiker og poet, men også kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til [[Héloïse]] (''«[[Abelard og Heloise]]»''). Han var født i le Pallet nær [[Nantes]], [[Frankrig]] som søn af en lavadelsmand. Han havde fire søskende, som alle havde [[frankisk (sprog)|frankiske]] navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af [[Bretagne|bretonsk]] oprindelse.
Han var født i le Pallet nær [[Nantes]] som søn af en lavadelsmand. Han havde fire søskende, som alle havde [[Frankerne|frankiske]] navne: Rudalt, Porcar, Dagobert og Denise. Familien var derfor næppe af [[Bretagne|bretonsk]] oprindelse.
 
AbelardAbélard studerede og underviste flere steder, blandt andet i [[Paris]] fra omkring [[1100]]. I [[1118]] blev han gift med [[Héloïse]], men blev iifølge sin [[selvbiografi]] ''Historia calamitatus suarum'' (= følgeMine hansulykkers egenhistorie) [[Historia CalamitatumKastration|selvbiografikastreret]] kastreret af hendes formynder, da de begge ønskede at gå i [[kloster]]. Han grundlagde et eremithus, som han senere kaldte Le Paraclet, nær [[Nogent -sur -Seine]], som han senere gav til Héloïses nonnesamfund. I [[1125]]-[[1127]] var han [[abbed]] for [[Saint-Gildas-de-Rhuys]] i [[Bretagne]], men måtte flygte, da han ville reformere det kloster.
 
==Bibelkritik==
== Peter Abelard og striden om almenbegreberne ==
Hos [[Anselm af Canterbury]] er der med baggrund i [[Augustin af Hippo]] overensstemmelse mellem tro og [[fornuft]]. Abélard delte ikke den tillid til fornuften. Han mente, man højst kan nå frem til, at trossætningerne ikke strider mod fornuften, og her påpegede han i sin værk ''Ja og nej'' hvor vigtigt det er, at man først kritisk undersøger [[Bibelen]]s, [[kirkefædre]]nes, [[pave]]rnes og [[koncil]]ernes udsagn. Han viste, hvordan man med den [[dialektik|dialektiske]] metode kunne forlige de mange modstridende udsagn. Abélards dialektiske metode er et hjælpemiddel, man har anvendt siden. [[Bernhard af Clairvaux]] afviste imidlertid Abélards syn og fremførte kirkefædrene som autoritet. Han anså, at foreningen med [[Gud]] gik ikke gennem fornuften, men gennem [[mystik]]oplevelsen, og sørgede for, at flere af Abélards udsagn blev stemplet som [[Kætteri|kætterske]]. Og mens Anselm hævdede "den objektive forsoningslære" (dvs at Kristi død forsonede Gud med menneskene, fordi Guds ære var groft krænket af menneskenes [[synd]]er, og den gæld, de derved havde bragt sig i overfor ham, kunne kun Gud i Kristi skikkelse selv betale), hævdede Abélard "den subjektive forsoningslære" (dvs at Gud af godhed sendte menneskene Kristus som lærer og et eksempel til efterfølgelse, og den kærlighed, Gud viste i Kristi korsdød, vil vække en genkærlighed i menneskene, som forener dem med Gud, hvorved de syndige mennesker forvandles til lydighed mod Guds vilje). <ref>Martin Schwarz Lausten: ''Kirkehistorie'' (s. 128), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7467-202-4</ref>
I [[striden om almenbegreberne]] ([[universal]]erne) havde Peter Abelard lært de to modstridende holdninger at kende hos sine lærere. Først den vidtgående [[nominalisme]] hos [[Roscelinus]] og derefter den markante [[realisme (filosofi)|realisme]] hos [[Wilhelm af Champeaux]].
 
== Peter AbelardAbélard og striden om almenbegreberne ==
Abelard flyttede i sine skrifter, ''Logica Ingredientibus'' og ''Logica Nostrorum Petitioni Sociorum'' hovedvægten i argumentationen fra den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] synsvinkel til den [[sprogfilosofi]]ske.
I [[striden om almenbegreberne]] ([[universal]]erne) havde Peter AbelardAbélard lært de to modstridende holdninger at kende hos sine lærere. Først den vidtgående [[nominalisme]] hos [[Roscelinus]] og derefter den markante [[realisme (filosofi)|realisme]] hos [[Wilhelm af Champeaux]].
 
AbelardAbélard flyttede i sine skrifter, ''Logica Ingredientibus'' og ''Logica Nostrorum Petitioni Sociorum'', hovedvægten i argumentationen fra den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] synsvinkel til den [[sprogfilosofi]]ske.
 
Universalerne er ifølge den tolkning hverken "før tingene" (som realisterne påstod) eller "efter tingene" (som nominalisterne påstod), men de skal betragtes som abstraktioner ud fra de enkelte ting, der er opstået i forstanden. De ligger på den måde "i tingene" (''in rebus''). Ordene som naturlyde (''vox'') er noget, som hører skabelsen til. Derimod er ordet som [[mening]] (''sermo'') en menneskelig dannelse (''institutio''). Almenbegreberne står som betydningsbærende mellem de reelle ting og de rene, tankemæssige begreber (''ficta''). Universaler eksisterer dermed i [[semantik|semantisk]] forstand (de er mentalt virkelige).
 
Peter AbelardsAbélards holdning blev senere betegnet som [[konceptualisme]].
 
Han udgav også stærkt [[Antisemitisme|antijødiske]] skrifter. <ref>Martin Schwarz Lausten: ''Kirkehistorie'' (s. 120)</ref>
 
AbelardAbélard blev dømt for [[kætteri]] både i [[1121]] (Soissons) og i [[1140]] (Sens), her efter en [[Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard|strid]] med [[Bernhard af Clairvaux]].
 
== Peter Abelards værker ==
Line 20 ⟶ 27:
* ''Abaelardi ad amicum suum consolatoria''; [[Historia Calamitatum]]
* ''Hymnarium Paraclitensis''
* ''Sic et Non'' (= Ja og nej)
 
==Henvisninger==
<References />
 
== Litteratur ==