Justitsmord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Justitsmord''' (fra tysk ''justizmord'', dannet [[1782]] af [[L. v. Schlözer]])<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=justitsmord ODS]</ref> betegner det fænomen, at en person på grundlag af bevisets stilling bliver [[Dom (retsvæsen)|dømt]] for en [[forbrydelse]], vedkommende ikke har begået.<ref>Justitsmord må ikke forveksles med [[skueproces]]ser, hvor [[retsvæsen]]et bevidst dømmer en uskyldig person som følge af en forud for retsprocessens igangsættelse truffen beslutning</ref>
Betegnelsen blev oprindeligt brugt, når personer fejlagtigt blev idømt og fik fuldbyrdet [[dødsstraf]], men efterhånden, som denne strafform er blevet mindre almindelig eller helt afskaffet, har begrebet fået en udvidet betydning om enhver domfældelse af en person, der senere viser sig at være uskyldig.<ref name=autogeneret1>[http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0285.html Salmonsen, s. 277]</ref>
Da ethvert bevis, selv egen tilståelse, ikke giver absolut sikkerhed for sigtedes skyld, kan justitsmord forekomme i ethvert land og under enhver straffeprocesordning. Særlig stor er risikoen herfor ved [[nævninge]]domme, fordi de i reglen må bygge på [[indicium|indicier]], og eksempler herpå forekommer i alle lande, hvor nævningesystemet har været gældende gennem længere tid.<ref
Et velkendt tilfælde af justitsmord er dommen for [[landsforræderi]] mod franskmanden [[Alfred Dreyfus]] i [[1894]]. Efter en kampagne, hvor forfatteren [[Emile Zola]] aktivt tog Dreyfus-affæren op, blev hovedpersonen dog fundet uskyldig og løsladt i [[1895]].<ref>http://runeberg.org/tiden/1917/0261.html Tiden, 9. årgang (1917), s. 257</ref>
I flere tilfælde af justitsmord har der været tale om sager, hvor dommen byggede på en tilståelse.
Den [[island]]ske retspsykiater Gisli H. Gudjonsson har i sin forskning påvist, at der er fare for at en enkeltperson kan påvirkes under en afhøring, således at vedkommende afgiver en falsk tilståelse. Han skelner mellem tre former:
# Kapitulerende falsk tilståelse: Tilståelsen fremkommer som en reaktion mod det pres, afhøringen udsætter den afhørte for.
# Internaliserende falsk tilståelse: Mistænkte tror, at han er skyldig, fordi afhøringen har fremkaldt falske erindringer.
# Frivillig falsk tilståelse: Denne type falsk tilståelse afgives af personer, som har et stærkt behov for opmærksomhed fra sine omgivelser eller for at dække over en anden person, som ønskes skånet for berettiget domfældelse.
== Noter ==
{{reflist}}
== Eksterne links ==
* [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=justitsmord ''Ordbog over det danske sprog'', bind 9 (1927), s. 273; opslag: justitsmord]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0285.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XII, s. 277; opslag: justitsmord]
* [http://runeberg.org/nfag/0750.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 7 (1884), sp. 1487-1488; opslag: Justitiemord]
* [http://www.justicedenied.org/, Justice: denied - Månedlig nyhedsmagasin som profilerer justismordsager]
* [http://www.innocenceproject.org «Innocence project», hvor amerikanske og canadiske organisationer arbejder på at identificere justismord]
* [http://forejustice.org/search_idb.htm Database over justismord]
* [http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-23273420:spektakul%C3%A6re-sager-om-erstatning.html?forside TV2]
* [http://www.information.dk/228626 Justitsmordet på drengene fra Kolding | information.dk]
* [http://www.berlingske.dk/verden/dobbelt-justitsmord-sendte-ham-bag-tremmer-i-over-20-aar Dobbelt justitsmord sendte ham bag tremmer i over 20 år - Verden]
[[Kategori:Jura]]
| |||