Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri: Forskelle mellem versioner

'''Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S''' var et af [[Danmark]]s store [[skibsværft]]er, grundlagt den [[1. marts]] [[1882]] som '''A/S Helsingør Jærnskibs- og Maskinbyggeri''' af [[M.C. Holm]] (1827-1892) fra [[Rederiet Norden]]. Værftet nåede lige akkurat at fylde 100 år, oginden det lukkede i [[1983]]. Nogle af de gamle værftsbygninger er nu omdannet til [[Kulturværftet]].

Den oprindelige [[aktiekapital]] var på 1,6 mio.millioner kr. Der blev anlagt tre byggebeddinger og en tørdok, hver på mere end 100 meters længde, samt en lang række af skibsbygnings- og maskinværksteder med moderne værktøjsmaskiner, kraner, støberier, administrationsbygninger og egen dampkraftcentral. Værftets første bygninger blev tegnet af [[J.E. Gnudtzmann]]. Det første skib fra værftet blev søsat på [[grundlovsdag]] [[1883]] og blev døbt ''Helsingør''. Den første direktør var [[Vilhelm Dyhr]], mens grundlæggeren blev bestyrelsesformand.

M.C. Holm døde i [[1892]] og blev efterfulgt som bestyrelsesformand af skibsbygger [[Christian Rohmann]], som var ejer af et af Helsingørs to træskibsværfter. [[S.C.W. Bindesbøll]] blev efter Holms instrukser ny direktør. I [[1896]] var efterspørgslen på reparationsordrer stigende, hvorfor værftet købte den gamle patentophalerbedding, som var blevet anlagt af byens træskibsværfter i [[1863]]. Der blev desuden konstrueret en ny tørdok, så værftet fik mulighed for at dokke skibe op til 112 meters længde. Samtidig blev aktiekapitalen forøget til 2,1, mio.millioner kr.

Efter århundredeskiftetårhundredskiftet satte en ny stagnation ind omkring 1907, men værftet agereragerede fremadrettet ved at påbegynde tre nye skibsprojekter for egen regning. Det fastholderfastholdt arbejdsstyrken, og det lykkedes at afhænde skibene. Værftet harhavde dog underskud i årene frem til 1911, hvor ordrene på nybygninger igen begynderbegyndte at strømme.

I [[1913]] blev værftets aktiemajoritet overtaget af et [[konsortium]] med deltagelse af [[Burmeister & Wain]] og [[DFDS]]. Repræsentanter for disse kommerkom i bestyrelsen. Værftet fortsætterfortsatte dog som helt selvstændig enhed. I [[1916]] solgte B&W sin aktieandel til DFDS. Krigskonjunkturerne under [[1. verdenskrig]] gavnede virksomheden, der dog havde svært ved at skaffe materialer i nødvendigt omfang.

[[1920'erne]] og [[1930'erne]] prægesblev præget af større moderniseringer på værftet. Der opføresblev opført et moderne skibsbygningsværksted i [[jernbeton]] i to etager ([[1924]]-[[1925|25]]), en ny ophalerbedding ([[1928]]), der kankunne håndtere af skibe op til ca. 4.000 tons [[dødvægt]] samt en bygning for tømrer-, snedker og malerværksteder ([[1932]]). Værftet erhvervede desuden i [[1933]] nye arealer ved Allégade og Grønnehavevej, hvor der blev etableret en tømmerplads og senere et nyt modelsnedkerværksted med lager samt et [[turbine]]værksted. På dette tidspunkt harhavde maskinafdelingen fået patent på en ny spildedampturbine, og med stor succes leveredesblev der frem til 1960 leveret ikke færre end 60 anlæg af denne art, indtil dampmaskinen efterhånden blev helt fortrængt af dieselmotorer. I [[1935]] opnåede værftet en licensaftale med B&W, som sættersatte værftet i Helsingør i stand til at bygge egne [[dieselmotor]]er. Det første skib med dieselmotor af værftets egen konstruktion søsættesblev søsat i 1937 og ervar passagerskibet ''Kronprins Olav'', der kommerkom i tjeneste hos DFDS. På dette tidspunkt harhavde værftet specialiseret sig inden for køle- og frugtskibe samt passagerskibe. I slutningen af 1930'erne harhavde værftet ca. 2.500 ansatte.

I [[efterkrigstiden]] fik Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri andel i [[Marshallhjælpen]]. Perioden var en opgangstid for virksomheden, der i [[1957]] kom op på 3.600 ansatte og i samme tiår overtog aktiemajoriteten i [[Aarhus Flydedok]], der fortsatte som [[datterselskab]]. Byggebeddingerne blev i [[1953]] forlænget, så der nu kunne bygges fragtskibe på op til ca. 14.000 tons. Samtidig blev den gamle dok udskiftet, så det kunne lade sig gøre at dokke skibe på op til 150 meters længde. Værftets aktiekapital blev samtidig udvidet fra 8,4 til 12,6 mio.millioner kroner.

Efter en længere nedgangsperiode i [[1970'erne]] noterede værftet i [[1980]] et underskud på 23 mio.millioner kr. og året efter et underskud på 132 mio.millioner kr. I [[1982]] kunne bestyrelsesformand i Lauritzen-koncernen, [[Aksel Drejet]] på selskabets [[generalforsamling]] meddele, at nybygningsafdelingen på værftet skulle lukke efter et tab uden sidestykke i dansk værftshistorie. Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S lukkede i 1983 med en negativ [[egenkapital]] på 135 millioner kroner. Reparationsafdelingen blev videreført i Frederikshavn under navnet HV-Turbo.

* [[Peder Skram-klassen]]: Fregatterne ''[[F352 Peder Skram]]'' og ''[[F353 Herluf Trolle]]'' (1965)

* [[M/F Korsør|M/F ''Korsør'']] (1927, ophugget 1981)

* [[M/F Sjælland|M/F ''Sjælland'']] (1933)

* [[M/F Freia|M/F ''Freia'']] (1936, kun udrustning, skrog udført af Aalborg Værft, ombygget til casino)

* [[M/F Storebælt|M/F ''Storebælt'']] (1939, ophugget 1984)

* [[M/F Dronning Ingrid|M/F ''Dronning Ingrid'']] (1950, fra 1979 M/F ''Sjælland'', restaurantskib i England under navnet ''Princess Selandia'')

* [[M/F Kong Frederik IX|M/F ''Kong Frederik IX'']] (1954, ophugget 2005)

* [[M/F Helsingør|M/F ''Helsingør'']] (1955, bevidst sænket ud for [[Gozo]], [[Malta]] 1999)

* [[M/F Halsskov|M/F ''Halsskov'']] (1956)

* [[M/F Prinsesse Benedikte|M/F ''Prinsesse Benedikte'']] (1959, ophugget 2001)

* [[M/F Knudshoved|M/F ''Knudshoved'']] (1961, ophugget 1998)

* [[M/F Sprogø|M/F ''Sprogø'']] (1962, ophugget 2004)

* [[M/F Arveprins Knud|M/F ''Arveprins Knud'']] (1963, ophugget 2004)

* [[M/F Danmark|M/F ''Danmark'']] (1968, ophugget 1999)

* [[M/F Romsø|M/F ''Romsø'']] (1973, ophugget 2006)

* [[M/S C.F. Tietgen|M/S ''C.F. Tietgen'']] (1928, ophugget 1970)

* [[M/S Kronprins Olav|M/S ''Kronprins Olav'']] (1937, ophugget 1986)

* [[M/S Hans Broge|M/S ''Hans Broge'']] (1939, ophugget 1983)

* [[M/S Kronprins Frederik|M/S ''Kronprins Frederik'']] (1941, sunket 1976)

* [[M/S Kronprinsesse Ingrid|M/S ''Kronprinsesse Ingrid'']] (1949, ophugget 1985)

* [[M/S Jens Bang|M/S ''Jens Bang'']] (1950, ophugget 1984)

* [[M/S H.P. Prior|M/S ''H.P. Prior'']] (1950, ophugget 1981)

* [[M/S Prinsesse Margrethe|M/S ''Prinsesse Margrethe'']] (1957, ophugget 1987)

* [[M/S England|M/S ''England'']] (1964, sunket 2001)

* [[M/F Akershus|M/S ''Akershus'']] (1965, sunket 1989)

* ''Christianssted'' (1904, nr. 100, senere ''Chutatutch'', bombet ud for Japan 16. juni 1945)

* ''Dorit Skou'' (1968, ophugget 2003)

* ''Dolly Skou'' (1974, ophugget 2003)

* M/S ''Ariel'' (1970)

* ''[[Golden Odyssey]]'' (1974) for Royal Cruise Line, Piræus

* M/F ''Maren Mols'' (1975, ophugget 2005)

* ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950]''