Mangaka: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet og suppleret
Diverse suppleringer
Linje 1:
'''Mangaka''' (漫画家, ''Mangaka'' eller ''Manga-ka'') er det japanske ord for en [[tegneserieskaber]]. Udenfor [[Japan]] bruges det normalt om skaberne af [[manga]]er - japanske tegneserier[[tegneserie]]r.
 
== Arbejdsfordeling ==
En typisk japansk mangaka er ofte, men ikke altid, både forfatter og tegner af sin serie. Dette i modsætning til f.eks. Europa, hvor de to opgaver ofte ligger hos hver sin person. Noget der ikke nødvendigvis gør arbejdet hurtigere - en typisk europæisk tegneserietegner kan således kun lave en halv A4-side om dagen og er minimum et halvt år om et [[tegneseriealbum|album]] med 44 siders historie. Og med forudgående planlægning og manuskriptskrivning og efterfølgende farvelægning kan den samlede produktionstid hurtigt nå op på et år.
 
I Japan, hvor efterspørgslen er stor, udgives mangaserier imidlertid kapitelvis i magasiner, f.eks. i form af 16-20 sider hver eller hver anden uge eller 32-40 sider om måneden, for senere at blive samlet i bind. Og selv om mangakaene i modsætning til deres europæiske kollegaer som regel ikke eller kun i beskedent omfang bruger tid på farvelægning men lader deres serie udkomme i sort/hvid, så er arbejdsopgaven stadig alt for stor for et enkelt menneske med sådanne terminer. Løsningen er derfor at forlagene forsyner deres mangaka med assistenter.
 
Assistenterne har forskellige opgaver. Typisk kan arbejdsfordelingen være som i dette fiktive eksempel fra [[Jan Kjær]]s ''Mangaens magi''<ref>"''Mangaens magi''" af Jan Kjær, s. 86. Forlaget Carlsen, 2008.</ref>:
Linje 32:
For øvrigt: man behøver ikke være japaner for at forsøge sig som mangaka. Men man skal beherske [[japansk (sprog)|japansk]], hvis man vil have sit værk udgivet i Japan. Alternativt kan man forsøge sig hos en af de vestlige forlæggere, der udgiver tegneserier i mangastil.
 
== Successerne og detde daglige brødandre ==
Er man først blevet mangaka, kan det være vejen til succes, berømmelse og rigdom - hvis man altså har de rigtige ideer til sin(e) serie(r) og er heldig at blive opdaget af andre end magasinets læsere. Men er detman så også rigtig tilfældetheldig, kan det blive starten på en serie i mange30-40 bind eller mere, omsættelse til ofte i sig selv succesfulde [[anime]]serier og andet afkast i form af oversættelser, [[hørespil]]-cd'er, [[anime]]serier, [[artbook]]s, [[videospil]] og [[merchandise]]. Og for nogle ganske enkelte kan det gøre dem til millionærer med sikker opmærksomhed på alle nye tiltag. For[[Rumiko enTakahashi]] betydelig(''[[Ranma gruppe½]]'', hedder det''[[Inuyasha]]'' dog mere jordnært mangaserier på fm.eksfl. 3-5 bind) og måske[[Ken enAkamatsu]] enkelt(''[[Love animeserie på 12-13 afsnitHina]]'', hvilket''[[Mahou forSensei den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shotNegima!]]s og enbinds'' mangaerm. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserierfl.) Oger foret nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde forpar andrekendte mangakaeksempler.
 
Det er dog de færreste, der på den måde finder guld, men der er dog til gengæld jævnt hen nogle stykker, der populært sagt finder sølv i stedet. Det kan være i form af serier på 10-14 bind, oversættelser og/eller flere animeserier foruden typisk også nogle cd'er. For en betydelig gruppe hedder det dog mere jordnært mangaserier på f.eks. 3-5 bind og måske en enkelt animeserie på 12-13 afsnit, hvilket for den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shot]]s og enbinds mangaer. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserier. Og for nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde for andre mangaka.
Indimellem ses også eksempler, hvor en mangaka arbejder på to serier parallelt. Noget der giver ekstra indtægter, men som også gør det muligt at veksle mellem forskellige genrer og temaer. Og generelt ses da også en del eksempler, hvor en mangaka efter at have afsluttet en serie i en genre begynder en ny i anden genre.
 
Indimellem ses også eksempler, hvor en mangaka arbejder på to serier parallelt. Noget der giver ekstra indtægter, men som også gør det muligt at veksle mellem forskellige genrer og temaer. Et eksempel her kan være [[Ema Tooyama]] der både laver den romantiske serie [[Watashi ni xx Shinasai!]] og den humoristiske serie [[Pocha Pocha Suieibu]]. Og generelt ses da også en del eksempler, hvor en mangaka efter at have afsluttet en serie i en genre begynder en ny i anden genre. Som f.eks. [[Mikiyo Tsuda]] der efter at have afsluttet serien [[Princess Princess]] om drenge i pigetøj kastede sig over fantasy med serien [[Atsumare! Gakuen Tengoku]].
Men for både høj og lav gælder det, at der skal arbejdes meget. Et eksempel på det er [[Hiro Mashima]], der her fortæller om hans arbejdsuge med sin serie [[Fairy Tail]] (20 sider om ugen):
 
== Det daglige arbejde ==
MenSucces eller ej, for både høj og lav gælder det, at der skal arbejdes meget. Et eksempel på det er [[Hiro Mashima]], der her fortæller om hans arbejdsuge med sin serie [[Fairy Tail]] (20 sider om ugen):
 
"''Mandag har jeg en drøftelse med mine assistenter, hvor vi forbereder udkastet til et nyt kapitel, samt et redaktionsmøde om animeen. Tirsdag tegner jeg skitser, som jeg fra onsdag tegner op med tusch. Lørdag tegner jeg mest udkast eller arbejder på farvesider. Hvis der ikke er så meget at lave, har jeg også nogle gange fri.''"<ref>"''Der Shonen-"Super-Hiro"''", AnimaniA, 08-09/2010, s. 40-41</ref>