Operaen på Holmen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
→‎Kritik: Manglende kilder.
Linje 83:
Navnlig har hr. Møllers topstyring af projektet været genstand for debat. Det er kutyme, at der udskrives en arkitektkonkurrence, når den slags bygninger skal opføres. Men i tilfældet med Operaen skulle A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal vælge artkitekten; det var et af kravene for donationen. Deusden havde fondet vidtrækken beføjelser mht. til designet, fordi projektet udsprang af en privat donation. Hr. Møller selv skal have været dybt involveret i processen, men ikke til alles fornøjelse. "''Rederen har stor indsigt i mange ting, blandt andet penge og skibe, men han har formentlig ikke indsigt i at varetage en kunstnerisk helhed. Det har derimod Henning Larsen demonstreret - det endda på verdensplan. Derfor er det med utidig omhu, at rederen har blandet sig i facaden.''"<ref>''Da arkitekten lod facaden falde'' af Henrik Dannemand bragt i [[Berlingske Tidende]] 13/1-2005.</ref> skrives der om ændringen af facaden på den reviderede udgave fra 2002.
 
Mange mente at det store bygningsværk ville skæmme havnen{{kilde mangler}}, bl.a. fordi den ikke passe ind i de historiske omgivelser, og da tegningerne blev offentliggjort og byggeriet kom i gang tog protesterne til. Den store "klods" på taget har også været offer for kritik{{kilde mangler}}. Flere lokale byggeplaner måtte vige for projektet og derfor modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester i oktober 2001{{kilde mangler}}.
 
Det er også blevet nævnt, at Operaen er en måde at efterlade et varigt minde for Mærsk Mc-Kinney Møller, der ikke kunne forventes at leve evigt. Det skulle være forklaringen på, at udgravningerne til fundamentet gik i gang, inden bygningen var færdigttegnet.
Linje 91:
Oktober [[2007]] skulle [[TV 2|TV2]] have sendt et program, der handlede om den [[Kina|kinesiske]] [[granit]], der er blevet brugt til Operaen. Programmet var produceret af [[Bastard Film]] og omhandlede arbejdsforholdene for de kinesiske arbejdere, der tilsyneladende ikke havde adgang til tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. Udsendelsen skulle være sendt under navnet ''"Mislyd i Operaen''", administrerende direktør [[Anders Kronborg]] besluttede at programmet ikke skulle sendes, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne.<ref>[http://politiken.dk/indland/article411851.ece Avis viser kritisk dokumentar om Operaen - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Adgangs og parkeringsforhold har også været udsat for kritik stort set fra byggeriets begyndelse.{{kilde mangler}} Der er nemlig et stærkt begrænset antal p-pladser i nærheden af bygningen. Selv med offentlig transport kan det være problematisk at komme til Operaen, da [[HUR Trafik#Havnebusser|havnebussen]], der lægger til ved [[Flådestation Holmen#Dokøen|Dokøen]], har begrænset kapacitet, og busserne til operaen ikke kører så ofte, som man kunne ønske. Efter åbningen af Operaen kunne man mærke en tydelig fremgang i passagertal i havnebusser, der i 2002 havde omkring 285.000 passagerer og i [[2004]] 395.000, mens der i de første syv måneder af 2005 var 423.000 passagerer. For at imødekomme efterspørgslen er der blevet sat ekstra havnebusser ind, når der er forestilling i Operaen.<ref>''Politisk uro om Mærsk havnebus'' bragt i [[Politiken]] d. 5/8-06</ref>
 
== Kilder/henvisninger ==