Sortedam Dossering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Billede
udvidet
Linje 1:
[[File:Sortedam Dossering.jpg|thumb|Sortedam Dossering en vinterdag med is på Sortedams Sø.]]
'''Sortedam Dossering''' er en ca. 2 km lang gade/sti, primært på [[Østerbro (København)|Østerbro]]. Den begynder ved [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]], og løber langs den nordlige side af de to dele af [[Sortedams Sø]] mod sydvest, hvor den ender i [[Nørrebrogade]]. På den første del fra Østerbrogade til [[Helgesensgade]] er den lukket for bilister, og kun fodgængere og – fra [[2008]] – cyklister, for hvem den indgår i ”Søruten”"Søruten".
 
Sortedamssøen omtales så langt tilbage som [[1619]], i formen ”Soerte"Soerte dam”dam". Man ved ikke med sikkerhed, hvad navnet sigter til: Det kan være ordet dam som betegnelse for en mindre sø, men det kan også være ordet ”dam”"dam" i betydning ”dæmning”"dæmning". Og netop dæmningen ved Østerbrogade var afgørende for søen, da vandet ellers ville løbe ud i [[Øresund]].
 
Navnet dossering kommer fra det franske ord ”dos”"dos", som betyder ”ryg”, og kan bruges om en vej på en dæmning eller skråning ved noget vand. Det var hvad vejen tidligere var, en sti ved en lille skråning ned til søen med et par enkelte både- og fiskebroer.
 
Sortedamssøen er som de andre søer skabt kunstigt og fik deres nuværende form i slutningen af 1720’erne, da dosseringerne blev lagt helt fast. Det skyldtes hensynet til Københavns befæstning, der gerne skulle have et præcist velafgrænset vandareal foran glaciet, men det var også et forsøg på at undgå oversvømmelser af bl.a. blegedammene ved forårstide, når vandet stod højt.
 
På hjørnet hvor Sortedam Dossering og Østerbrogade mødes, ses der på det tidligste kort over bydelen Østerbro fra [[1728]], at her lå en ”Tobacks"Tobacks-Plantagie”Plantagie".
I dæmningen ved Østerbrogade var der anbragt et udløb, så kongens fiskedamme og haverne mod øst kunne få frisk vand.
 
Fra [[1894]] til 1920’erne[[1920'erne]] kunne man hvert 7. minut tage rutebåden, der gik herfra til [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]].
 
I [[1929]] indrettedes spadserestier på dosseringernes nedre skråning, så man kunne promenere tæt på vandet. De nuværende flotte kastanjetræer[[kastanje]]træer blev plantet samtidig, og de er nu altså over 80 år gamle.
 
I den østlige ende er der altid isfrit langs dosseringen, fordi der her findes et udløb fra [[Østre Elektricitetsværk]]. Her holder masser af fugle derfor til om vinteren. Ved det samme Østerbrogadehjørne findes flere caféer og barer med udendørsservering.
 
== Nævneværdige bygninger i gaden ==
[[Fil:Sortedam Dossering 37.jpg|thumb|Villaen Sortedam Dossering 37, hvor C.P. Jürgensens mekaniske Etablissement havde til huse det meste af sin levetid. Her havde Jürgensen adresse i folketællingen i 1880. Han klarede sig med et værksted i kælderen og boede selv i resten af huset.]]
* Nr. 5, 5. sal: Her boede tidligere baronessen Ulla Wedell-Wedellsborg.
* Nr. 17, 1. sal: Her boede tidligere kunstmaler Asger Riber.
* Nr. 23, 1. sal: Her boede tidligere koncertsangerinde Else Bast.
* Nr. 37: Her lå [[C.P. Jürgensens mekaniske Etablissement]] i kælderen til en villa, hvor [[C.P. Jürgensen]] selv boede. I dag ligger her Plejecentret Sølund.
* Nr. 45, 1. sal: Her boede tidligere operasangerinde Ida Roholm.
* Nr. 49: Her lå [[Arbejderhjemmet Fredenshus]]' første bygning fra 1895 tegnet af [[Georg E.W. Møller]]. Nedrevet 1973 i forbindelse med [[Søringen]]-projektet.
* Nr. 51: Her bemærkes det moderne økofuturistiske gavlmaleri fra 2009 i friske farver.
* Nr. 55: En af meget få bevarede villaer ved Søerne. Opført 1869 ved arkitekt Georg E.W. Møller. Fredet.
* Nr. 59: [[Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises Stiftelse]], en smuk bygning fra [[1900]] af arkitekt [[Ludvig Knudsen]]. Bygningen er opført af [[Den Danske Frimurerorden]] under [[Frederik 8.]]s [[protektorat]]. I stiftelsens haveanlæg, der vender ud mod [[Sortedamssøen]], er [[springvand]] og [[buste]]r af [[Frederik 8.]] og [[Louise af Sverige-Norge]] med deres [[latin]]ske [[Danske monarkers valgsprog|valgsprog]]. I en af opgangene er der endnu en buste af [[Zahle]] samt [[marmor]]plader med navnene på nogle af de personer, som har modtaget [[Legat (pengegave)|legater]], og med angivelse af, hvor meget de har modtaget.
* Nr. 67: ”Børnehjemmet af 1870” med stor, ny legeplads.