Versionen fra 5. apr. 2012, 13:30 redigér Moeng (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 19.766 edits m linkfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. apr. 2012, 17:08 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits småret Gå til næste forskel →
Linje 1: Et '''herred''' ([[islandsk]]: ''hérað'', [[nynorska]]: ''herad'', [[bokmål]]: ''herred'', [[svensk]]: ''härad'', [[finsk]]: ''kihlakunta'')<ref>[http://runeberg.org/nfbl/0085.html ''Nordisk Familjebok'']</ref> betegner en mindre retskreds i et land. Fænomenet kendes i alle de nordiske lande, men tillige fra England, hvorfra det har bredt sig til USA. == Oprindelse == Linje 7: == Udbredelse == I Norden anvendtes herredbenævnelsen i hele Danmark, i det sydlige Norge og i de svenske götalandskaber, mens navnet ''hundare'' blev anvendt i Svealandskaberne, hvor benævnelsen härad istedet betegnede et sogn eller en mindre bygd. Benævnelsen ''hundare'' blev under [[kalmarunionen]] fortrængt af ordet "härad". I [[Bergslagen]] anvendte man i stedet benævnelsen ''[[bergslag]]'' og i [[Roslagen]] ''[[skeppslag]]''. I de norrlandske landskaber kom herredsinddelingen aldrig i brug, og i [[Dalarna]] fandtes kun et enkelt herred, ([[Folkare härad]], som dog muligvis tidligere kan have tilhört [[Västmanland]]). Hele Dalarna kaldtes [[Dala hundare]]. === Danmark === Linje 13: {{uddybende\|herreder i Danmark}} De danske herreder kunne senere blive underinddelte i [[Birk (retskreds)\|birker]]. === Norge === Herred som den snævreste judidiske og politisk-administrative enhed forekom i Norge kun på Østlandet, hvor det også i det store og hele faldt sammen med sognet, på Vestlandet og Nordenfjelds betyder det der imod kun i al almindelighed bygd. Organiserede herredsting eller herredsstævner fandtes derfor også kun på Østlandet, og nogen Forbindelse mellem hersen og herredet har der sikkert aldrig været. Herredsinddelingen anses for at være ældre end rigssamlingen i Norge (uvist hvor meget), og de sidste levninger af herredet som tingkreds holdt sig endnu i de sidste århundreder af middelalderen. I det 19. århundrede blev ordet herred taget op igen i en helt ny betydning, idet de moderne, selvstændige kommuner fra 1863 over hele landet fik navnet herred.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0355.html Salmonsen, s. 347]</ref> === Sverige === Benævnelsen ''hundare'' i Sverige blev under [[kalmarunionen]] fortrængt af ordet "härad". I [[Bergslagen]] anvendte man i stedet benævnelsen ''[[bergslag]]'' og i [[Roslagen]] ''[[skeppslag]]''. I de [[norrland]]ske landskaber kom herredsinddelingen aldrig i brug, og i [[Dalarna]] fandtes kun et enkelt herred, ([[Folkare härad]], som dog muligvis tidligere kan have tilhørt [[Västmanland]]). Hele Dalarna kaldtes [[Dala hundare]]. == Noter == Line 20 ⟶ 28: == Litteratur == * [[Edvard Bull]]: "Studier over Norges administrative inddeling i middelalderen", i ''[[Norsk Historisk Tidsskrift]]'', 5. Rk. IV ([1918]). * [[Aksel E. Christensen]]: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2 == Eksterne henvisninger == * [http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0353.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XI, s. 345-347; opslag: Herred] * [http://runeberg.org/nfbl/0085.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 12 (1910), sp. 129-130; opslag: Härad] (svensk) [[Kategori:Herreder\| ]]

Herred: Forskelle mellem versioner