Vandforsyning: Forskelle mellem versioner

'''Offentlig vandforsyningVandforsyningen''' i Danmark bygger udelukkende på grundvand. Det har hidtil været et vigtigt princip, at forsyningen sker med uforurenet [[grundvand]]. Rensning af [[drikkevand]]et omfatter derfor kun fjernelse af naturligt forekommende stoffer som [[jern]], [[mangan]] og [[metan]]. Vandforsyning fra private brønde behøver ikke komme fra grundvandet.

Vandet skal være klart og uden farve, lugt og smag. Temperaturen må højst være 12 ^oC og pH skal ligge mellem 7,5 og 8,5. Desuden er der grænseværdier for en række stoffer, der naturligt findes i vandet og en række stoffer, der tyder på forurening, samt fortil indholdindholdet af bakterier.

Indvinding og distribution af vandet foretages af 155 kommunale samt 2500 ([[2005]]) private, almene vandværker (et alment vandværk er et fælles vandværk for mindst ti10 husstande. Derudover er mange husstande på landet tilsluttet enkeltforsyningsanlæg med færre1 – 9 husstande. Den decentrale forsyningsstruktur hænger sammen med, at det hidtil har været nemt at finde tilstrækkeligt velegnet drikkevand. Udviklingen går dog mod centralisering af vandforsyningen pga. forurening og stigende administrative byrder for værkerne. Der er i princippet ingen grænse for, hvor tæt, der må sprøjtes på de private brønde.

En danskerperson brugte i 2005 i gennemsnit 122 l vand pr. dag. Forbruget er faldet drastisk, siden alle forbrugere fik [[vandmåler]]e omkring år 2000. I 1989 var vandforbruget således 174 l pr. person pr. dag.

Før år 2000 var det ikke ualmindeligt, at en husstand brugte en stor del af drikkevandet til at vande have med. Vandværkerne kunne således konstatere store sæsonvariationer i vandforbruget.