Mangaka: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Diverse suppleringer |
Diverse suppleringer |
||
Linje 13:
* ''Assistent, der scanner og renser siderne og lægger lydord på.
I praksis varierer antallet af assistenter dog noget, i det den mangaka, der skal levere 16-20 sider om ugen, selv sagt har brug for noget mere hjælp, end den, der har to uger eller en måned til det samme antal sider.
I nogle tilfælde er der også en særskilt forfatter, hvilket kan være nyttigt, da ikke alle har evnerne eller tiden til både at forfatte og tegne en serie. Er serien baseret på et andet værk, f.eks. spil eller [[anime]]serie, kommer dertil dennes skaber(e), der kan have større eller mindre indflydelse.
Linje 19:
Nogle mangaka vælger dog modsat at klare det hele selv, men kun få har succes med det.
Under alle omstændigheder kommer dertil en redaktør fra det magasin, der bringer serien. Redaktøren er ansvarlig for terminen, er behjælpelig med research og deltager i løbende møder med mangaken om seriens videre forløb, feedback fra læserne og forbedringsønsker. Redaktøren kan være ansvarlig for en enkelt serie alene eller for flere.<ref>"''So sieht die Arbeit eines japanischen Manga-Redakteurs aus...''", Animania 06/2008, s. 64.</ref> Endelig er der så magasinet, der afgør om en given er tilstrækkelig succesfuld til, at den kan forsætte, eller om den skal afsluttes.
== At blive mangaka ==
Mange japanere drømmer om at blive mangaka, men trods den store efterspørgsel er det ikke så nemt, som man måske skulle tro. At indsende en præsentationsmappe med selvskabte serier til et japansk mangaforlag er således næsten håbløst, for de modtager tusinder af sådanne hver måned, hvor der til de enkelte magasiner "kun" behøves 20-40 serier, der for en dels vedkommende endda allerede har karakter af "fast inventar". En sikrere måde at blive set på er at aftale et møde med en redaktør, hvorved man samtidig kan få sit værk professionelt vurderet. Det kræver dog en
"''Forbered dig på at de'' (redaktørerne) ''ikke sparer på kritikken. Men lad dig ikke blive modløs. Jo mere de kritiserer dig, jo større er deres interesse for dit værk. Mange redaktører sabler en ned blot for at se, hvad der gemmer sig i en.''"<ref>"''Manga-Yumi - How to draw Manga with Yuu Watase''" af Yuu Watase og Hiroyuki Iizuka, s. 173. Shogakukan, Inc., 2005. Her gengivet efter den tyske oversættelse.</ref>
Alternativt kan man deltage i en de konkurrencer, mangaforlagene regelmæssigt udskriver. Her kan sejrherren få sit værk offentliggjort, men også andre kan få en chance, hvis de for eksempel viser sig som dygtige tegnere. En tredje mulighed er at deltage i [[doujinshi]]-messer, hvor amatører fremviser og sælger deres nyeste værker. Disse kan være meget velbesøgte, og også forlagene er på udkig efter nye talenter her. En fjerde nyere mulighed er at lave serier til en hjemmeside og så håbe på, at den bliver tilstrækkelig populær til at blive opdaget.
Bliver man accepteret, er man dog ikke straks sikret berømmelse. Man må normalt starte som assistent hos en
For øvrigt: man behøver ikke være japaner for at forsøge sig som mangaka. Men man skal beherske [[japansk (sprog)|japansk]], hvis man vil have sit værk udgivet i Japan, da det er de færreste vestlige tegneserier, der bliver oversat til japansk. Alternativt kan man forsøge sig hos en af de vestlige forlæggere, der udgiver tegneserier i mangastil. Flere tyske forlag som f.eks. [[Tokyopop]] udgiver således sådanne tyske "manga" som f.eks. [[Anike Hage]]s [[Gothic Sports]].
== Successerne og de andre ==
Linje 37:
Det er dog de færreste, der på den måde finder guld, men der er dog til gengæld jævnt hen nogle stykker, der populært sagt finder sølv i stedet. Det kan være i form af serier på 10-14 bind, oversættelser og/eller flere animeserier foruden typisk også nogle cd'er. For en betydelig gruppe hedder det dog mere jordnært mangaserier på f.eks. 3-5 bind og måske en enkelt animeserie på 12-13 afsnit, hvilket for den enkelte dog kan være stort nok i sig selv. For der er nemlig en endnu større gruppe, der aldrig opnår det held, og hvor hverdagen hedder [[one-shot]]s og enbinds mangaer. Eller man arbejder for andre med at lave mangaer bygget over populære romaner, videospil eller animeserier. Og for nogle kan det være aktuelt at supplere indtægterne med andet arbejde så som illustrationer til romaner eller assistentarbejde for andre mangaka.
Indimellem ses også eksempler, hvor en mangaka arbejder på to serier parallelt. Noget der giver ekstra indtægter, men som også gør det muligt at veksle mellem forskellige genrer og temaer. Et eksempel her kan være [[Ema Tooyama]] der både laver den romantiske serie [[Watashi ni xx Shinasai!]] og den humoristiske [[yonkoma]]-serie [[Pocha Pocha Suieibu]]. Og generelt ses da også en del eksempler, hvor en mangaka efter at have afsluttet en serie i en genre begynder en ny i anden genre. Som f.eks. [[Mikiyo Tsuda]] der efter at have afsluttet serien [[Princess Princess]] om drenge i pigetøj kastede sig over fantasy med serien [[Atsumare! Gakuen Tengoku]].
== Det daglige arbejde ==
| |||