Lancelot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer ro:Lancelot |
Nordfra (diskussion | bidrag) Om hans forhold til Guinevere og til Elaine. |
||
Linje 1:
[[Fil:Lancelot3344.jpg|thumb|200px|Sir Lancelot.]]
'''Lancelot''' ('''''Lancelot du Lac''''' eller '''''Lancelot of the Lake''''') er [[
Mange af [[stednavn]]ene i Lancelots [[eventyr]] er franske, hvor de andre [[fortælling]]er i Arthur-[[legende]]n finder sted i [[Storbritannien]]. Hvor [[Gawain]] var særlig populær blandt engelske skribenter, foretrak franskmændene Lancelot, der er Arthurs mægtigste kriger, indtil hans søn [[Galahad]] kommer til hoffet. <ref>Christopher Snyder: ''Exploring the World of King Arthur'' (s. 78), forlaget Thames & Hudson, London, ISBN 978-0-500-28904-4</ref>
==Historisk ophav==
Lancelot-skikkelsen har, i lighed med [[Camelot]], sandsynligvis sin oprindelse i [[Frankrig]]. Han dukker første gang op i Chrétien de Troyes' ''Erec'', og er senere en hovedskikkelse i Chrétiens ''Ridderen i kærren''. Han genkendes ikke i [[Wales|walisisk]] tradition, selv om Llwch Lleminawc fra ''Krigsbyttet fra Annwfn'' og den [[Irland|irske]] kriger Llenlleawc fra ''Culhwch ac Olwen'' har været omtalt som mulige inspirationskilder. <ref>Christopher Snyder: ''Exploring the World of King Arthur'' (s. 105)</ref>
==Baggrund==
Lancelot er søn af kong Ban af Benwick (eller Benoic) og Elaine. Da Lancelot var spædbarn, blev hans far fordrevet fra sit [[kongedømme]] i [[Bretagne]] af sin fjende Claudas de la Deserte. Ban og Elaine flygtede med barnet. Mens Elaine så til sin sårede ægtefælle, stjal Damen i søen Lancelot og opdrog ham i sit undersøiske kongedømme, hvoraf [[tilnavn]]et ''du lac/of the lake''. Så snart han er gammel nok, sender hun ham til [[England]] og Arthurs hof, hvor han bliver én af [[ridderne af det runde bord]]. <ref>http://arthurianadventure.com/sir_lancelot.htm</ref>
==Lancelot og Guinevere==
[[Image:Lancelotdulac.jpg|thumb|200px|Lancelot kæmper med løverne.]]
I nogle versioner slås Lancelot til ridder af Arthurs [[dronning]] [[Guinevere]] og bliver hendes egen ridder, hvad der skaber en splittelse i hans lojalitet til Arthur. Chrétien de Troyes' tredje og bedst kendte [[romance]], ''Ridderen i kærren'', omtaler for første gang to af vigtigste elementer i Arthur-legenden: Arthurs kongesæde Camelot, og kærlighedsforholdet mellem Guinevere og Lancelot. Chrétien hævder at have fået oplysningerne om det påståede kærlighedsforhold fra grevinden af [[Champagne]], måske for at fritages for beskyldninger om at forsvare [[utroskab]]. I beretningen bortføres dronningen af kong Meleagant (eller Melwas) mens hun vogtes af Kay (eller Cei). Arthur og Gauvain (eller Gawain) skynder sig af sted for at frelse hende, og møder en anden redningsmand, hvis navn ikke opgives. Den navnløse rider, så hans hest styrter af det, og tvinges til at kravle op i en [[forbryder]]s kærre for at nå frem til slottet, hvor dronningen holdes som [[gidsel]]. Her udfordrer han Meleagant til [[duel]], hvor han lykkes og mislykkes ud fra Guineveres nykker. Hun ønsker at lære ham en lektie, fordi han tøvede med at kravle op i forbryderkærren, og derved røbede, at han satte sin ære over hendes sikkerhed. Først da han har forstået dét, slipper hun igen Lancelot (som den navnløse ridder viser sig at være), op i sin seng <ref>Christopher Snyder: ''Exploring the World of King Arthur'' (s. 105-6)</ref>
==Lancelot og Elaine af Shalott==
En anden kendt skikkelse fra Arthur-legenden er Damen fra Shalott, ''the fair maid of Astolat'' (= den kønne pige fra Astolat), der - i lighed med Lancelots mor og hans søn Galahads mor - også hedder Elaine. Elaine den Hvide er datter af Bernhard af Astolat, der holder hende nærmest som sin fange i et tårn, hvor hun ikke tør at se ud af vinduet for ikke at rammes af en [[forbandelse]]. Hun må kun se en genspejling af verden i et spejl på sit værelse. En dag får hun et glimt i spejlet af Lancelot, der kommer ridende til Astolat-slottet. Elaine vender sig om og ser ud af vinduet, hvorved hendes spejl går i knas, og hun vikles ind i sin væv som et tegn på, at forbandelsen er vækket til live. Alligevel går hun ned, og stående ved sin fars side hilser hun den fremmede. Hun beder ham om at bære hendes tegn - et rødt ærme - i den kommende [[turnering]]. Lancelot ønsker at kæmpe anonymt, men regner med, at ingen vil genkende det røde ærme. Elaine tager hans accept som tegn på hans kærlighed, og lover at passe på hans [[skjold]] for ham. Lancelot vinder turneringen, men bliver hårdt såret, og Elaine plejer ham. Han tilbyder hende senere en gave som tak, men hun siger, at hun kun ønsker at være hans kone eller elskerinde. Med tanke på sit forhold til dronningen må han med sorg afslå Elaines ønske. Elaine vender tilbage til slottet, sikker på at dø. I Camelot mødes Lancelot af en rasende Guinevere, der genkendte Elaines tegn. Hun smider det røde ærme i floden, lige da en pram flyder forbi med den døde Elaine i. I hånden holder hun et brev til Lancelot, der bekendtgør for alle, at hun er død af kærlighed til ham, med bøn om, at dronningen og Camelots damer vil bede for hendes [[sjæl]]. Lancelot læser det og brister i gråd. <ref>Christopher Snyder: ''Exploring the World of King Arthur'' (s. 140)</ref>
[[Tennyson]] skrev sit digt ''the Lady of Shalott'' om hende.
==Henvisninger==
<References />
{{Commonskat|Lancelot}}
| |||