Akvarel: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Jamaica hut4.jpg|thumb|[[William Berryman]], "''Negro hut with figures in plantain walk''", blyant, blæk og akvarel, mellem 1808-18]]

Akvarelmaling fremstilles som alle malinger ved at blande [[pigment]] (naturligt eller

Gummi arabicum er en vandopløselig [[lim]], der binder farven til papiret, mens glycerinen og sukkeret gør farven blød at arbejde med og opløselig i vand. Farvepigmenter kommer fra [[jord]], [[kul]] og forskellige metalforbindelser. Eller fremstilles syntetisk. Kvaliteten på akvarelmaling afhænger blandt andet af kornstørrelsen på pigmentet, naturligt eller syntetisk, i farveblandingen samt bindemidlets kvalitet. En kvalitetsakvarelmaling er kendetegnet ved en god lysægthed. Det har betydning for, hvor længe maleriet bevarer farverne. Da vandet hurtigt fordamper fra malingen, er tørretiden for en akvarel langt kortere end andre malingstyper. (Et oliemaleri kan være op til et år om at tørre fuldstændigt). Akvarelmaling kan blandes med forskellige malemidler, dels for at forlænge tørretiden, dels for at opnå forskellige effekter. Akvarelfarver fås enten på tube eller i blokke, de såkaldte "pans", der enten fås i helpans eller i halvpans.

 

 

Papir til akvarelmaling findes i forskellige vægtklasser, angivet i gram pr kvadratmeter.

 

Akvarelpapir fås med forskellige overfladestrukturer. De har stor betydning for det færdige resultat, fordi papirets struktur kan bruges til at skabe effekter i det færdige maleri. Papirets struktur opdeles i fin, grov eller ru.

 

 

Det er vigtigt at vælge syrefrit papir, da syren kan gå i forbindelse med farverne og påvirke lysægtheden.

 

{{Commons | Water_color}}

 

[[Kategori:Maleri]]

 

[[af:Waterverfskilderkuns]]

[[sq:Akuareli]]

[[sr:Акварел]]

[[sv:Akvarell]]

[[te:నీటి వర్ణ చిత్రాలు]]