Freden i Tartu (Sovjetunionen-Finland): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Kilder og eksterne henvisninger: fjernet dødt link |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Fredsforhandlingerne: rettet intern henvisning |
||
Linje 10:
I begyndelsen behandlede man kun områdespørgsmål efter som russerne holdt fast på sine krav om 1914 års grænser. Da de russiske styrker trængte frem mod [[Warszawa]] i 1920, blev forhandlingerne afbrudt i to uger. Under denne tid slækkede præsident [[Ståhlberg]] på de finske krav. Finland ville fortsat, at befolkningen i Petsamo, Repola og Porajärvi skulle bestemme deres fremtid selv, men at man kunne være fleksibel i spørgsmålet om Østkarelen. Da forhandlingerne genoptoges, trak den finske delegation bevidst diskussionerne i langdreag, efter som man forventede, at verdenssituationen skulle blive klarere. Til sidst, den 9. august gav udenrigsminister [[Rudolf Holsti]] den finske delegation mandat til at indlede forhandlingerne for alvor, efter som Polen havde afsluttet sine forhandlinger med den russiske sovjetrepublik. De polske styrker havde formået at drive de russiske tropper ud af deres land og i og med dette begyndte også de russiske standpunkter at blive opblødet, og man begyndte at nærme sig kompromisser. Våbenstilstand blev indgået mellem Finland og den Russiske sovjetrepublik den 13. august. Sovjetrepublikken Rusland var rede til at overdrage Petsamo til Finland, hvorved Finland skulle afstå fra Repola og Porajärvi. Fredsaftalen i Tartu blev endelig indgået den 14. oktober. Aftalen ratificeredes i den finske rigsdag i december. 30 rigsdagsmedlemmer stemte imod aftalen.
Sovjetrepublikken Rusland anerkendte det autonome Storfyrstendømme Finlands grænser fra år 1812, som i hovedtræk fulgte [[Freden i Stolbova|Stolbovafreden]]s grænsedragning, og overlod [[Petsamo]] til Finland. Zar [[Alexander 2. af Rusland|Alexander 2.]] havde i [[1864]] tillagt dette område til Finland efter, at [[Systerbäck]] på [[Det Karelske Næs]] var blevet overdraget til Rusland. Finland lovede desuden at overdrage [[Repola]] og [[Porajärvi]], som man havde besat under [[Vienaekspeditionen|Viena-]] og [[Aunus-ekspeditionen|Aunusekspeditionerne]]. Dette harmede den tilsatte lensmand [[Bobi Sivén]] i den grad, at han skød sig selv. Til trods for, at freden i Tartu blev relativt fordelagtig for Finland, anså dele af højre, især det [[Akademiske Karelen-Selskab]], som blev grundlagt 1922, at det var en "skammelig fred", efter som [[Storfinland]] ikke var blevet en realitet.
=== Den finske delegation ===
| |||