|
'''Brandslukning''' omhandler en del af [[redningsberedskabet]]s opgaver.
{{QA}}
Brandslukning en del af det danske brandsikringsberedskab.
Kampen imod ildløs, eller imod unfriendly fire.
De meget små brandtilløb slukkes ligesom stearinlyset med to fugtede fingre.
Brandslukningen er det de fleste forbinder med de kommunale brandvæsener, selvom dette blot er en af deres opgaver.
Udendørs har vi etableret udrykningsbrandvæsener.
I hver enkelt situation er det op til de tilstedeværende og tilkaldte at vurdere ildens omfang og de tiltag der skal til for at slukke den, herunder skal civile vurdere om de selv kan slukke ilden eller om der skal tilkaldes hjælp fra professionelle.
Indendørs, i alle typer bygninger, er der to muligheder :
De etablerede brandmyndigheder, der har denuddannelse lovgivende,dømmendetil og udøvendeet magttilhørende -ansvar ogfor detat tilhørendeslukke ansvarildebrande. Den[[Regering]]en enevældigelovgiver kongeom dette, og de efterfølgende folkevalgte forsamlinger lovgiver herom. Adminstrationenadminstrationen af lovene er delegeretuddelegeret til Kommunerne , kommunalbestyrelsen. Hvor den valgte borgmester har ansvaret for liv og værdier i området[[kommune]]rne. [[Borgmester]]en uddelegerer til sin beredskabschef , (tidligere brandchef), der har brandinspektører og bevilget materiel til at løse opgaven. OpgavenBrandbekæmpelsen blevskal iforegå 1807med efterså denfå 3'følgeskader størresom brandmuligt, ihvilket hovedstadenstiller påekstra fåkrav til udførelsen, idet ikke alene ildens årskader :skal 1794begrænses, 1798men ogligeledes bombardementetskader efter røg, sod, vand, indtrængen i 1807bygninger, defineretnedtrampning somaf borgernesblomsterbede og monarkensmeget kravandet omskal tages op til overvejelse i beslutningsprocessen. Beslutningsprocessen forventes alligevel at envære brandoverstået ikkepå måttebrøkdele passereaf naboskel.et Dettesekund, NABOKRITERIUMog harderfor deskal danskefolkene brandvæsnervære opfyldttrænet, næstenså tilden 100%bedste iløsning de"sidder forløbnepå årrygraden".
Efter de tre store brande i [[København|Hovedstaden]] i [[1794]], [[1798]] og [[1807]] defineredes ''Nabokriteriet'', der gik ud på at en [[brand]] ikke måtte passere naboskel. Dette er en af grundene til at mange opfatter brandtilsyn som meget skrappe og urimelige, idet menigmand ofte ikke ser grunden til at en væg skal opføres i bestemte materialer, eller en bred gang skal holdes fri for brændbare materialer, også i opbygningen. Det skyldes ikke dumhed eller ligegyldighed, men simpelthen manglende specialviden om brandudvikling, som verdens brandbekæmpere gennem over hundrede år har tilegnet sig og delt med kollegaer verden over.
Den anden slukkemulighed har siden det første sprinkleranlæg i 1894 blev sat i drift i Danmark været de automatiske sprinklerinstallationer, der tilpasset den aktuelle brandrisiko / brandbelastning i bygningen, med vand som slukkemiddel nu er så hurtige at kriteriet for en vellykket slukning er at overtænding ikke længere er acceptabelt (og bør forbydes ved lov ). Dette gælder alle bygninger fra de største varehuse til parcelhuset. Startbranden behøver ikke længere at komme uden for det rum hvor arnestedet befinder sig. Sprinkleren påbegynder slukningen når føleren i loftet er 69 grader C , og samtidig automatisk tikalder brandvæsnet hvis et røg eller flammemeldeanlæg ikke allerede har varskoet. Når brandkorpset efter den nødvendige køretid er fremme, kan brandlederen vurdere situationen, sprinklerne har hjulpet så meget at branden ikke overtænder, dvs ikke kommer ud af det første rum. I mine forældres leksikon , Gyldendals fra 1936, stod: SPRINKLERE se Brandvæsen.
I bogen : Dansk Brandvæsen 1945-1995 ,skrevet af de danske brandmænds nestor Gunnar Haurum er Sprinklerne kun nævnt på trediesidste side med en kort bemærkning om sprinkling af de danske produtionsplatforme i Nordsøen. -- her er udrykningstiden også længere end de lovgivne 10 minutter.De små automatiske brandvagter,på døgnvagt i husets levetid,sprinklerne vil gerne tilbyde sig som brandvæsnets forlængede arm . Det kan endda blive en god forretning for såvel samfundet som for beboere og bygherer. Idag bskytter sprinklerne såvel Værdier som Liv.
I det daglige kan (og bliver) mange brande stoppet i tide af civile uden brandmæssig uddannelse, eller endda af teknik uden menneskelig indblanding.
Mine forældre fik lagt koldt vand ind. Vi fik blandingsbatteriet og det varme vand.
I 1894 var vi 20 år efter amerikanerne , det er vi stadig. Der var i 1990 installeret de første 3 millioner parcelhussprinkleranlæg og sammen med røgmeldere er dødstabene halveret.
Sidstnævnte skyldes primært opfindelsen af [[sprinkleranlæg]]get, der ved en temperatur på ca. 69°C (afhængig af model) tænder for en eller flere spredere monteret på vandrør. Herved spredes hurtigt store mængder [[vand]] i hele lokalet eller området, og vand har både slukkende og kølende effekt, så genopblusning også modvirkes.
Må jeg foreslå at næste generation får lagt slukkevand ind. Vandet er fremme, og el for eventuel pumpe ligeså. Med 2 bar tryk i gadeledningen, og med minimale gadestik på 40 mm i diameter, er tekniken til disposition.Brandinformation til offentligheden,også hidtige Leksika er skrevet af eksperterne, brandmændene selvfølgelig. Må Wikopedia få bredere viden om mulighederne for bekæmpelsen af vor "most respectet Enemy the Fire".
For at kunne slukke ild er det brundlæggende nødvendigt at kende [[brandtrekanten]].
Man taler om at de tre påvirkninger '''Ilt''', '''Tilstrækkelig varme''' og '''Brændbart materiale''' sættes som tre punkter i en trekant. Er trekanten hel, opstår en brand. Fjernes en del, slukkes branden.
Man skal herfra vurdere hvad der er nemmest og sikrest. Er det hurtigere at køle med vand, at fjerne materialet eller at kvæle med et tæppe? På et høloft er det ofte en god idé at fjerne så meget hø som muligt til et tyndt lag på jorden, da ilden nemt kan ulme på bunden af bunken, uden for vandets rækkevidde. Er der ild i et oliekar, er det svært at fjerne materialet, og vandet synker til bunds under den brændende olie. Her er det bedst med skum, der forhindrer ilt i at komme til olien, hvorved ilden kvæles.
| 