Transport i København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mere om tiden før voldenes fald
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ
Linje 27:
Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925 med en terminalbygning lavet af træ kaldet ''Træslottet''. I 1939 blev denne terminalbygning erstattet af en ny terminal tegnet af [[Vilhelm Lauritzen]]. I 1941 blev den første ikke-græs-bane i Københavns Lufthavn indviet.
 
Under [[Anden verdenskrig]] 1939-1945 var også København ramt af forskellige rationeringer af varer, herunder brændstof. Fra september 1939 indførtes brændstofrationeringer og privat motorkørsel forbydes. Rationeringen fortsatte indtil 1953, dog med en pause i 1950-1951. Dette havde selvsagt stor betydning for transporten og cykler blev meget udbredt.<ref name=autogeneret1>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939] Københavns historie - 1939</ref>
 
=== Fra 2. verdenskrig til i dag ===
Efter besættelsen ophævede langsomt de forskellige rationeringer og transporten blev normaliseret.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939] Københavns historie -name=autogeneret1 1939</ref> Københavns Lufthavne udvidede også og i 1946 påbegyndtes interkontinentale flyvninger. I hhv. 1960 og 1968 blev lufthavnen udvidet med de nuværende terminaler 2 og 1.<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] Om Københavns Lufthavns historie</ref>
 
I 1947 blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken, er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Fingerplanens idéer om at erhvervs- og boligudvikling skulle følge fingrene er dog blevet noget udvandet af etableringen af store industriområder i forstæderne udenfor fingrene. Især i den nordlige del, er der sket en udbygning, der ikke har fulgt fingerplanens ideer.<ref>[http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport ing.dk] Om udvandingen af fingerplanen</ref> I dag følger bl.a. [[Høje-Taastrup Kommune]] idéerne om fingerplanen i deres planlægning af områder til rekreation og beboelse.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] Om Fingerplanen i Høje-Taastrup Kommune</ref>