Nykøbing Falster: Forskelle mellem versioner

Som mange andre steder i Danmark nød Nykøbing godt af industrialiseringen i 19. århundrede. En række byhuse blev opført i denne periode, bl.a. [[Staldgården (Nykøbing Falster)|Staldgården]] bygget som arbejderkvarter i begyndelsen af 1800-tallet og [[Købmandsgården (Nykøbing Falster)|Købmandsgården]] fra [[1860]]. Det samme gør sig gældende for flere huse i ''Slotsgade''. På trods af at byen hærgedes af [[kolera]] i [[1853]] med 87 omkomne mennesker til følge, gik det økonomisk fremad for købstaden. Forholdene på ''Nykøbing Havn'' blev forbedret, og efter mange års diskussioner byggede man i [[1867]] en pontonbro med vej ''Christian d. 9´s Bro'' over Guldborgsund til Lolland og i [[1875]] en jernbanebro, begge med et svingfag i midten. Disse to broer eksisterede - med flere ombygninger - helt frem til 1963, hvor man åbnede den nuværende bro, der blev placeret noget sydligere, end de to oprindelige broer. Den hedder Frederik d. 9’s bro, og er en kombineret jernbane- og 4-spors vejbro. Med ét var Nykøbings opland blevet dobbelt så stort, og da man samtidig var begyndt dyrkningen af [[sukkerroe]]r på Lolland-Falster, etableredes en sukkerfabrik af godsejer [[EdvardEdward ThesdorffTesdorpf]] i [[1884]]. I Frisegade kan man i dag læse på en indmuret husfacadetavle, at her blev byens berømte søn, polarforskeren [[Peter Freuchen]], født i [[1886]].