Eggert Christopher von Knuth (1643-1697): Forskelle mellem versioner

{{flertydigperson|Eggert Christopher Knuth}}

 

Han var broder til [[Adam Levin von Knuth]], fødtes på Leizen 15. januar 1643, fuldendte efter opdragelsen i hjemmet sin uddannelse på rejser og fik derefter ansættelse som [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] hos den i [[Güstrow]] residerende hertug [[Gustav Adolf af Mecklenburg]], hvis tjeneste han [[1670]] forlod, som det synes i unåde, og gik til Danmark, formodentlig lokket af den lykke, der her alt tilsmilede hans broder. Han fik straks kammerjunkers charge hos den unge konge og opholdt sig nogle år mest ved hoffet, indtil han [[1677]] blev amtmand over [[Neukloster]] og staden [[Pöl]] i Mecklenburg, der i nogle år var i [[Brandenburg]]s besiddelse. [[6. maj]] samme år ægtede Knuth [[Søster Lerche]] (f. 14. marts 1658), datter af [[etatsråd]] [[Cornelius Pedersen Lerche]] til [[Nielstrup]] og [[Knuthenborg|Årsmarke]] og Anna Kirstine Friis, og tog bolig på sin gård [[Melz]], men allerede [[1681]] kaldtes han ved sin svigerfaders død til Danmark og opgav [[1682]] amtmandskabet. Ved overenskomster og magelæg med sin hustrus stedmoder og søskende lykkedes det Knuth 1681 at blive eneejer af Årsmarke og [[Bandholmsgård]], hvorefter det blev hans opgave at komplettere sit gods og udvide sine ejendomme på [[Lolland]], hvilket i høj grad lykkedes ham ved heldige køb og mageskifter, men især ved kongelige gaver. Imidlertid trådte Knuth, der [[1684]] var blevet etatsråd, igen ind på embedsbanen, da han [[1685]] udnævntes til landråd i Slesvig og amtmand over Slesvig domkapitels gods; 1690 blev han tillige amtmand over [[Kronborg Amt|Kronborg]] og [[Frederiksborg Amt (før 1970)|Frederiksborg Amter]], [[1693]] blev han [[konferensråd]] og [[Dannebrogordenen|Dannebrogsridder]] med [[valgsprog]]: «Nihil nisi honestum», [[1695]] gehejmeråd. Efter adskillige års svagelighed døde Knuth 25. februar 1697. Hans enke, der med held og dygtighed fortsatte hans bestræbelser i retning af godsudvidelse og [[1714]] satte kronen på værket ved oprettelsen af [[grevskabet Knuthenborg]], døde 29. marts 1723. De efterlod sig begge et godt eftermæle, især roses Søster Lerche for sin gavmildhed og gudsfrygt; en skole og et hospital er beviser for deres omhu for godsets bønder.

* [[G.L. Wad]], "Knuth, Eggert Christoffer", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905.

* Wad, ''Om E.C. Knuth og S. Lerche'', 1881.

 

{{DBL}}