Hebriderne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Hebridesmap.png|thumb|300px|Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst.]]
'''Hebriderne''' ([[Skotsk|''skotsk'']]/[[Engelsk|''engelsk'']]: The '''Hebrides''', [[Skotsk gælisk|''skotsk gælisk'']]: '''Innse Gall''') er en [[Skotland|skotsk]] [[Arkipelag|øgruppe]] med ca. 60.000 indb. i [[Atlanterhavet]] ud for [[Skotland]]s nordvestkyst
På nogle af øerne, bl.a. [[Skye]] og [[Lewis]], taler en del af befolkningen stadig [[skotsk gælisk]]. Nøjagtige tal findes ikke.▼
== Terræn og geologi ==
De Ydre Hebrider (''Western Isles'') er et selvstændigt amt med øerne Lewis and Harris, [[Berneray]], North Uist, South Uist, Barra og St. Kilda.▼
Hebriderne består af over 500 øer og skær, hvoraf omkring 80 er beboede. 7.285 km<sup>2</sup>. Hebriderne deles i de Indre Hebrider og de Ydre Hebrider, adskilt af ''The'' (''North'') ''Minch'' i nord over ''The Little'' (eller ''Lower'') ''Minch'' til ''Sea of the Hebrides'' i syd.
De Indre Hebrider tilhører 2 forskellige skotske amter på fastlandet. Den nordlige del med Skye, Oronsay, Raasay, Scalpay og flere små øer omkring Skye hører til ''Highland Council''. De sydlige øer Mull, [[Coll]], [[Islay]], Isle of Jura, Slate Islands og Treshnish Islands hører til ''Council Argyll and Bute''. ▼
===Indre
De indre Hebrider er ægte kystøer, der kun ved smalle sunde skilles fra Skotlands kyst. Nordligst, adskilt fra Skotland ved [[Inner Sound]] og [[Sleat Sound]], ligger den store ø [[Skye]] (1.533 km<sup>2</sup>) med de mindre [[Raasay]], [[Rona]], [[Canna]], [[Rum]] og [[Eigg]]. Nord for indløbet til [[Firth of Lorne]] ligger [[Mull]] (782 km<sup>2</sup>), adskilt fra Skotland ved [[Sound of Mull]], samt [[Coll]], [[Tiree]], [[Ulva]], [[Iona]], [[Staffa]] og [[Lismore]]. Syd for Firth of Lorne ligger [[Colonsay]], [[Islay]] og [[Jura]], ved [[Sound of Jura]] adskilte fra halvøen [[Kintyre]]. I mundingen af [[Firth of Clyde]] ligger [[Clyde-øerne]], af hvilke [[Arran]] og [[Bute]] er de vigtigste. Alle øerne er bjergrige, og ikke få toppe når op imod 1.000 m, således [[Goat Fell]] på Arran (874 m), [[Paps]] på Jura (784 m), [[Ben More]] på Mull (966 m) og [[Cuchullin Hills]] på Skye (986 m).
I deres geologiske bygning slutter de indre Hebrider sig nær til det skotske højland. På et underlag af [[jura]] og [[kridt]] hviler mægtige [[vulkan]]ruiner og [[basalt]]strømme forbundne med [[tuf]]lag, der indeholder [[miocæn]]e plantelevninger. Basalten, der med sin regelmæssige søjleafsondring giver anledning til mærkværdige klippeformer og stejle kystskrænter, er næsten eneherskende på Mull, Skye og flere mindre øer. Flere steder har bølgeslaget frembragt huler i kystskrænterne, således den berømte Fingalshule på Staffa.
▲
===Ydre Hebrider===
De ydre Hebrider (3.115 km<sup>2</sup>) skilles ved [[North Minch]] fra [[Skotland]], ved [[Little Minch]] og [[Sea of the Hebrides]] fra [[Skye]]. Denne indtil 241 m dybe havarm betegner en sænkning, der sandsynligvis indtrådte i [[miocæn]]tiden. De ydre Hebrider danner en med Skotlands kyst parallel kæde af øer, der ofte sammenfattes under navnet Long Island, fordi de danner ligesom en lang ø, der kun afbrydes af meget smalle sunde. Den nordligste ø er Lewis, der i [[Clisham]] når en højde af 789 m. Der efter følger [[North Uist]], [[South Uist]], [[Barra]] og talrige mindre øer. Alle disse øer er opbyggede af [[gnejs]], er rige på indsøer og har dybt indskårne [[fjord]]e.
I geologisk henseende ligner de den norske øgruppe [[Lofoten]] og udgør sammen med denne rester af et ældgammelt, i sibirisk og [[devon]]sk tid dannet bjergland, det "kaledoniske".
== Økonomi ==▼
▲
[[Klima]]et er udpræget øklima: middeltemperaturen er for januar 4°—5°C, for juli 13°—14°C. [[Regn]]mængden omkring 150 cm.
== Plantevækst ==
Plantevæksten er temmelig fattig: af skov findes kun lidt, hvor imod [[lyng]][[hede]] har en ikke ringe udbredelse.
== Dyreliv ==
Talrige søfugle yngler på [[skær]]ene, og der blev tidligere drevet [[fuglefangst]].
== Befolkningsforhold ==
▲Da øerne var [[Norge|norske]] indtil [[1266]], talte en del af indbyggerne det nu uddøde vestnordiske sprog [[norn]]. På nogle af øerne,
== Næringsveje ==
Lokale råstofforekomster af tørv, sand og andre mineraler udnyttes. Der er kvæg- og fåreavl og der fremstilles landbrugsprodukter, uldvarer (herunder den kendte Harris Tweed) og [[Skotsk whisky|whisky]]. Andre erhverv er [[fiskeri]] og [[turisme]].
Agerbruget indskrænkede sig førhen til avl af [[byg]] og [[havre]], [[kartoffel|kartofler]] og [[roe]]r. [[Får]]eavlen har traditionelt haft megen betydning.
Fiskeriet i de omliggende farvande var dog tidligere den vigtigste næringsvej.
== Trafik ==
Fra hovedøerne til fastlandet er der daglig færge- og flyforbindelse. Da bilfærgerne kom i [[1964]], blev der investeret i trafikstrukturen. På hovedfærdselsårerne kører der linjebusser og i lokaltrafikken minibusser. En del af øerne er forbundet med hinanden med dæmninger eller broer. Isle of Skye har via broen Skye Bridge direkte forbindelse til fastlandet.
== Historie ==
I oldtiden var Hebriderne kendte under navnet ''Ebudæ'' eller ''Hebudes'' (den moderne stavemåde skal være kommet i brug i det 18. århundrede ved en trykfejl). Nordboerne kaldte dem Suder-øerne (''Sudreyjar''), det vil sige "de sydlige øer". De stod under egne høvdinge, som anerkendte de skotske kongers overhøjhed. Allerede i det 6. århundrede indførtes Kristendommen af den hellige Columba, der grundlagde det berømte kloster på [[Iona]].
Norske vikinger begyndte at gøre indfald i det 8. århundrede, og i det 9. århundrede bosatte mange nordmænd sig, hvor efter [[Harald Hårfager]] lagde øerne under den norske krone. Skotske konger gjorde mange forsøg på at fordrive nordmændene, men først i 1266 opgav Norge alle krav på øerne. De skotske konger havde så godt som ingen myndighed på Hebriderne, hvor klanerne laå i stadig fejde indbyrdes, navnlig Macdonalds og Macdougals var næsten fuldstændig uafhængige. Efter mange kampe med skotterne og talrige oprør blev endelig 1748 høvdingerne ved en parlamentsakt berøvede deres rettigheder.
== Eksterne henvisninger ==
Line 37 ⟶ 62:
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69635.pdf Aa. H. Kampp: "Nogle iagttagelser vedrørende de »sorte huse« paa Hebriderne" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938; s. 162-170)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0042-PDF/gto_0042_69681.pdf Aa. H. Kampp: "Om Hebriderne. Nogle befolknings- og erhvervsproblemer" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 42; 1939; s. 107-135)]
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0094.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XI; s. 86; opslag: Hebriderne]
{{Commonskat|Inner Hebrides}}
| |||