Amning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag) m r2.7.1) (Robot tilføjer ky:Эмизүү (лактация) |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Breastfeeding_child.jpg|thumb|right|Amning]]
'''Amning''' er processen, hvor [[kvinde]]r giver [[modermælk|mælk]] til småbørn, hos [[dyr]]ene hedder det at de giver [[die]]. Gennem [[graviditet]]en udskilles [[hormon]]er f.eks. [[progesteron]], [[østrogen]], [[follikelstimulerende hormon (FSH)]], [[prolaktin]] og [[oxytocin]], der alle stimulerer dannelsen af [[mælkekanal]]er og kirtler i [[bryst]]et. Efter 5-6 måneder er systemet udviklet og brystet er klar til at producere [[mælk]]. Omkring fødselstidspunktet begynder brysterne at producere en tyk gul væske
Den nyfødte har som regel et kulhydrat- og fedtlager som barnet tærer på de første dage, og der behøves derfor ikke meget tilført næring fra mælken. De første dage bruges derfor mest til at stimulere og støtte immunsystemet og til for barnet at få lært den rigtige sutteteknik. Efter 3
[[Fil:Breastfeeding infant.jpg|thumb|left|Amning i gang]]
Brystmælkens [[Næringsstof (fødemiddel)|næringsstoffer]] er afpasset efter barnets behov. Når der ammes løber formælken til først. Den er tynd og kulhydratrig og er beregnet til at slukke barnets tørst. Senere løber den federe bagmælk til, der skal stille barnets sult.
Speciel mad kan påvirke mælkeproduktionen og barnets fordøjelse. Et gammelt husråd anbefaler en [[hvidtøl]] en gang om dagen, som mælkestimulering. Andre madvarer, som f.eks. stærke krydderier, [[Jordbær (frugt)|jordbær]], [[kål]], [[radise]]r, [[vindrue]]r, [[citrusfrugt]]er og [[chokolade]] menes at kunne give uro hos barnet, men dette er dog ikke blevet påvist<ref name="ammende_skal_undgaa">[http://www.altomkost.dk/Mad_hjemme/Ammende/Ammende_skal_undgaa/forside.htm Altomkost.dk
Når [[menstruation]]en sætter i gang påvirker det også mælken. Mælkeproduktionen nedsættes og barnet kan afvise brystet, da mælken pludselig smager anderledes. Mælkeproduktionen påvirkes også i høj grad af moderens psykiske tilstand. Løber mælken lidt trægt kan visualisering af rindende vand være det, der sætter nedløbsrefleksen i gang. Det er derfor vigtigt at mor og barn får ro til amningen, da for meget uro kan forstyrre og dermed få mælken til at stoppe.
Amning giver barnet føde, men det er også en stund, hvor tætte bånd knyttes mellem mor og barn. En nyfødts syn er ikke færdigtudviklet, men er udviklet til at stille skarpt på ca. 30 cm afstand
Linje 20:
|}
Amning er en lige så stor fordel for moderen som for barnet. Amning stimulerer moderfølelserne for barnet, det får [[livmoder]]en til at trække sig sammen efter fødslen, da barnets sutten udløser hormonet [[oxytocin]] hos moderen. Under graviditeten har moderen opbygget fedtdepoter, beregnet til amning. Amning kan derfor hjælpe med til at moderen kan vende tilbage til sin oprindelige vægt hurtigt. Herudover hæmmer amning menstruationen og giver dermed moderen mulighed for at genopbygge jerndepoter hurtigere. Dermed hjælper amning også til at der bliver et naturligt tidsrum imellem søskende
I [[Danmark]] anbefales det i overensstemmelse med [[WHO]]s anbefalinger at spædbørn udelukkende ernæres ved amning de første seks måneder<ref>Sundhedsstyrelsens ammeanbefaling
I specielle tilfælde er amning skadeligt for barnet. Hvis moderen har indtaget forskellige [[medikament]]er, ryger, [[Alkoholisme|drikker]], er [[narkoman]], eller har specielle sygdomme f.eks. [[HIV]] eller [[tuberkulose]] i udbrud, kan det overføres via mælken. Herudover kan [[tungmetal]]ler f.eks. [[kviksølv]] udskilles i mælken, derfor bør ammende kvinder begrænse deres indtag af store rovfisk<ref name="ammende_skal_undgaa" />.
Linje 41:
[[Kategori:Mælk]]
[[Kategori:Bryst]]
{{Link GA|fa}}
|