Versionen fra 8. sep. 2012, 19:43 redigér CocuBot (diskussion \| bidrag) 4.031 edits m r2.7.2) (Robot tilføjer am:አርሰኒክ ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2012, 19:52 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 29: '''Arsen''' er et [[grundstof]] med [[atomnummer]] 33 i [[det periodiske system]] med symbolet '''As'''. Arsen optræder i mange [[mineral]]er, oftest i forbindelse med [[svovl]] og [[metal]]er, men findes også som rent [[krystal]]. Det blev først dokumenteret af [[Albertus Magnus]] i [[1250]]. Arsen er et [[halvmetal]]. Det kan eksisterer i forskellige [[allotropi]]er, men den grå arsen er den mest anvendte inden for industrien. Grå arsen benyttes primært til at styrke metalforbindelser af [[kobber]] og specielt [[bly]] -– f.eks. i bilbatterier. Arsen benyttes som n-type doping i [[halvleder]]e og den [[optoelektrisk]]e forbindelse [[galiumarsenid]] er den mest benyttede halvleder efter [[silicium]]. Arsen benyttes i produktionen af [[pesticid]], [[ukrudtsmiddel]] og [[insekticid]]. Arsen er giftig for [[flercellet]] organismer, selv om enkelte arter af [[bakterie]]r kan benytte arsen som byggesten i deres [[stofskifte]]. Arsenforgiftning i grundvandet påvirker millioner af mennesker over hele verden. I Danmark er grænseværdien 10 µg per liter. == Allotropi == * Gul arsen -– molekulært [[ikke-metal]] As4, med samme struktur som hvidt [[fosfor]] * Grå arsen, polymerisk As (halvmetal) * Sort arsen -– molekulært og ikke-metal, med samme struktur som rødt [[fosfor]] == Arsen og liv == Linje 51: }}</ref><ref>[http://arxiv.org/abs/1201.6643 Absence of arsenate in DNA from arsenate-grown GFAJ-1 cells]</ref> Det der kan fastslås er at GFAJ-1 selv i lave koncentrationer af fosfor, kan udvinde det -– og det selv i høje koncentrationer af arsen. == Drikkevand ==

Arsen: Forskelle mellem versioner