Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.6.5) (Robot tilføjer ky:Шопенгауэр, Артур
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 21:
}}
 
'''Arthur Schopenhauer''' ([[22. februar]] [[1788]] - [[21. september]] [[1860]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[filosof]] født i [[Danzig]]. Han er bedst kendt for sit hovedværk "Verden som vilje og forestilling". Schopenhauers filosofi var på mange måder et modsvar til og en udvidelse af [[Immanuel Kant]]s filosofi hvad angår den måde vi erkender verden på. Hans kritik af [[Immanuel Kant|Kant]] regnes blandt hans vigtigste værker.
 
Blandt tænkere der holdt meget af Schopenhauers litteratur kan nævnes [[Søren Kierkegaard]], [[Ludwig Wittgenstein]], [[Sigmund Freud]], [[Wagner]] og [[Friedrich Nietzsche]].
Linje 69:
{{citat2|''Viljen'' er i sin egenskab af ting i sig selv helt forskellig fra sin fremtrædelse og helt fri fra alle dennes former som den først iklæder sig i det øjeblik den fremtræder. Disse former angår kun viljens ''objektivitet'' og er fremmed for viljen selv. Allerede den mest almene form der gælder alle forestillinger, nemlig det at noget er objekt for et subjekt, vedrører ikke viljen.<ref>Verden som Vilje og Forestilling, Dansk Version, Side 211.</ref>}}
 
Den eneste vej ud er at fornægte viljen - ikke gennem [[selvmord]], men gennem [[kunst]] og [[askese]], som sætter viljen midlertidigt ud af kraft. For Schopenhauer kunne løsningen på livets jammer ikke findes i tiden, som hegelianerne mente det, men derimod kun i den enkeltes liv, som han skriver:
 
{{citat2|Alvisdommen har kunnet indrettet verden således at individet når sin bestemmelse, i hvilken situation og tid det end er.}}
 
For da [[Hegel]] så et fremadskridende element i historien, mente Schopenhauer at verden i sit inderste var den samme til alle tider, da livsviljen altid vil ligge til grund for verden uanset hvad der ellers forandres i historien. Det tilfældige kan forandres, men det egentlige - virkeligheden bag det tilfældige - er for altid uforandret. Man kan altså umuligt forandre eller forbedre verden, men kun indstille sig anderledes overfor den, hvilket bliver hvad Schopenhauer derefter begynder at give forslag til. Løsningen for den enkelte, hvis man vil befri sig fra livsviljen kan f.eks. være kunsten, der, som [[Immanuel Kant]] også mente, beskuer sit objekt uden at begære det, og desuden, hvilket er et af Schopenhauers grundtanker om kunst, ikke blot fremstillinger objekterne i sin tilfældige form, at efterligne dem, men derimod at udtrykke deres sande væsen. Schopenhauers opfattelse af, at sandheden lå i det tidsløse kan ses på hans indflydelse fra [[Platon]], hvor de evige ideer bag tingene var den egentlige virkelighed overfor verdens blændværk, og siden kunsten netop bestræber sig på at vise de uforanderlige ideer bag tingene, kan den befrie mennesket fra livsviljen:
 
{{citat2|Ethvert kunstværk bestræber sig på at vise livet om tingene som de i sandhed er, men som de ikke, gennem tåger af objektive og subjektive tilfældigheder, kan fattes umiddelbart af enhver. Denne tåge tager kunsten væk.}}