Versionen fra 22. okt. 2011, 14:03 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m Retter flertydigt link til: Asdal - Ændrede link(s) til Asdal Hovedgård ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2012, 19:55 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 17: == Kirkebygningen == Et særkende ved kirken er dens [[våbenhus]], der er bygget i [[bindingsværk]] -– hvilket gør bygningen unik, da alle andre af denne type, er bygget om. Våbenhuset blev bygget af den daværende ejer af Asdal Hovedgård, [[Ingeborg Skeel]], da hun lavede en gennemgribende renovering af kirken i 1575-78. Kirken har intet [[tårn]], men derimod en [[klokkestabel]] (det nuværende blev bygget i [[2003]]), hvor der hænger to klokker, hvor den ældste er fra [[1627]]. Den rektangulære kirkebygning rummer både [[Kor (kirkedel)\|kor]] og [[Kirkeskib (bygningsdel)\|skib]] – og disse to er en helhed uden opdeling, hvilket gør kirken til en helhed og samværet mellem præst og menighed bliver mere direkte. Der har aldrig været en [[korbue]], men i nordmurens indvendige side er der en spidsbueblænding. Man ved ikke om der gennem buen har været adgang til et [[sakristi]] eller et [[Kapel (kirke)\|kapel]] – hvad der har været vides ikke, da det nu er revet ned. Måske har der dér været et sidealter -– hvilket nok er mest sandsynligt. == Kirkens interiør == Linje 27: ''[[Alter]]et'' som det er i dag, er naturligvis ikke det oprindelige. Hvordan det har set ud vides ikke, men i [[1921]] fandt man nogle træfigurer på kirkens loft, en krucifiksgruppe og [[Maria]] med barnet, der nu findes på [[Nationalmuseet]]. Men disse figurer regner man har været rester fra det oprindelige sengotiske alter. Den nuværende altertavle er en lutheransk fløjtype fra omkring [[1575]] med billede af den korsfæstede [[Jesus]], der er malet omkring år [[1700]]. Teksten på altertavlen er blandt andet [[Fadervor]] og [[Nadver#Indstiftelsesordene\|indstiftelsesordene]], der bruges ved hver [[nadver]]. På alteret står to malmlysestager, en syvarmet malmlysestage og kalk og disk. Kalken stammer fra 1700-tallet – på sidens seks knobber står bogstaverne H I A S S E -– disse vender på hovedet, når kalken står op foden. Hvad disse bogstaver betyder ved man ikke. Disken, der også er af sølv, har et indgraveret kors i oval ramme. Malmstagerne er fra den sengotiske periode omkring år 1550 – og har lige som stagerne i [[Horne Kirke (Hjørring Kommune)\|Horne Kirke]] indgraveret et Bannervågenskjold – der har haft Asdal Hovedgaard i flere generationer.<br /> ''[[Prædikestol]]en'' er fra 1578 -– den er ikke prydet med kristelige tegn, men af våbenskjolde fra ejerne af kirken, Skeel-familien. Teksten på prædikestolen lyder sådan -– oversat til nudansk: "Otto Banner af Asdal, den velbyrdige mand og fru Ingeborg Skeels gudfrygtige forstand lod mig opsætte, Guds ord til ære, ligesom de begge elsker, er der tilgivelse for dem ved Gud faders nåde og siden ro og husvalelse." ''[[Døbefont]]en'' er en romansk granitdøbefont på en pyramidestub -– er som ved andre kirker det ældste inventar i kirken. ''Herskabsstole'' -– der findes to herskabsstole nederst i kirken placeret for enden af hver sin bænkerække. De stammer fra omkring år [[1550]]. Gavlstykkerne er i fladt relief. Akantusblade vokser op fra en vase og afbrydes af et fantasivæsens hoved. For oven afsluttes med englehoveder og forskellige fugle. Våbenskjoldene er igen Banners og Skeels. I begge låger ses korsfæstelsen. Stolene stod oprindeligt foran i kirken, men for at lette udsynet fra kirkerummet og op til alteret, har man flyttet dem til deres nuværende plads nederst i kirken. == Kirkens klokker ==

Asdal Kirke: Forskelle mellem versioner