Automatic Train Control: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.1) (robot Tilføjer: hu:ATC (vasúti biztosítóberendezés)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 23:
ATC systemet er installeret på alle strækninger, hvor den maksimale hastighed kan være over 120&nbsp;km/t. I tog udstyret med ATC har [[lokomotivfører]]en et [[førerrumssignal]], der viser højeste tilladte hastighed, afstand til næste farepunkt ("stop") m.m.
 
Førerrumssignalet bruges til at vise oplysninger som ikke altid kan aflæses med signaler og tavler. Fx kan ATC vise afstanden til et farepunkt længere frem end signalerne. Ved nogle signaler er der udlagt linieledere op til 1000 meter før signalet, således at ATC-systemet i toget kan blive opdateret før balisen ved signalet kan aflæses. Hvis ikke der er lagt en linieleder skulle toget bremse ned indtil signalet, hvor ATC bliver opdateret med signalets visning, selvom en lokomotivfører godt kan se at signalet har skiftet fra rød til grøn - det er en af de store ulemper ved et punktformet [[togkontrolsystem]], en ulempe der netop er søgt imødegået ved anvendelse af de sideforlagte linieledere (sideforlagte linieledere fordi de ligger ved siden af sporet i modsætning til midtliggende linieledere, der ligger i sporet midt mellem skinnerne).
 
På ATC strækninger er der en hastighedsbegrænsing på 70&nbsp;km/t for tog som ikke har ATC, bl.a. fordi ATC-strækningerne ikke nødvendigvis er udstyret med signaler og andet som understøtter højere hastigheder.
 
ATC systemet er meget dyrt - men ambitionsniveauet er også meget højt. For at få nogle billigere løsninger der kommet nogle varianter hvor funktioner, som ikke anses for nødvendige på alle strækninger, er taget væk.
 
=== ATP ===
Linje 33:
:''Uddybende artikel: [[Automatic Train Protection|ATP]]''
 
På en enkelt [[Movia]]banestrækning - [[Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen]] -
anvendes en stærkt forenklet udgave af ATC, kaldet [[Automatic Train Protection|ATP]] - Automatic Train Protection. Baliserne kan i denne udgave kun udsende 2 typer telegramer - stop eller kør. Dvs. den kan kun stoppe tog som kører forbi et signal som viser stop. Systemet er dimensioneret således, at den højeste tilladte hastighed på denne strækning er 75&nbsp;km/t.
 
==== Mobil ATP ====
Linje 52:
Det danske ATC system er i familie med det schweizisk [[ZUB 121]]. Det er samme type balise, men sikkerhedsniveauet er lavere og baliserne er monteret på indersiden af sporet, mens man i Danmark har monteret dem på ydersiden af sporet. Se [[:de:ZUB 121]]. Derudover bruger de samme komponenter til andre jernbaner, [[sporvej]]e og [[Undergrundsbane|metrosystem]], som fx metroen i [[Amsterdam]] og [[Lidingöbanen]] ved [[Stockholm]].
 
På det meste af S-banen anvendes et kontinuert [[togkontrolsystem]] kaldet [[HastighedsKontrol og Togstop|HKT]] - HastighedsKontrol og og Automatisk Togstop, som dog ikke er kompatibelt med fjernbanens ATC system.
 
Afløseren for ATC - [[ETCS]] (European Train Control System) - er udviklet i fællesskab af de europæiske jernbaner og den europæiske jernbaneindustri.
 
[[Københavns Metro|Metroens]] tilsvarende system kaldes for [[Automatic Train Protection|ATP]] (Automatic Train Protection), men har en lidt anden funktionalitet end det her omtalte. De bruger betegnelsen '''Automatic Train Control''' for en række systemer, hvor ATP funktionaliteten er en af dem. De andre er ATO - (Automatic Train Operation) og ATS (Automatic Train Supervisory). De bruger en terminologi, som først fastlagt efter at [[DSB]] var begyndt arbejdet med indførelsen af et togkontrolsystem.
 
Der er flere systemer nævnt i artiklen om [[togkontrolsystem]]er.
 
== Ekstern henvisning ==
* [http://www.bane.dk/publikation.asp?publikationID=126 ATC-instruks (122 sider)]
* [[:se:Baliser|(svensk) baliser]]
 
== Se også ==
 
* [[Balise]]r
* [[Danske jernbaner]]
* [[Jernbane]]
* [[Jernbaneulykker]]
 
[[Kategori:Jernbanesikkerhed]]