Bernard Hinault: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot tilføjer ar:بيرنار إينو |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> |
||
Linje 42:
'''Bernard Hinault''' (født [[14. november]] [[1954]] i [[Yffiniac]], [[Bretagne]]) er en tidligere [[Frankrig|fransk]] [[cykelrytter]], bedst kendt for fem sejre i [[Tour de France]]. Han er også en af kun fire cykelryttere, der har vundet alle tre [[Grand Tour]]-løb, og den eneste, der har vundet alle mere end én gang.
Hans førstepladser i Tour de France var i [[1978]], [[1979]], [[1981]], [[1982]] og [[1985]]. Desuden blev han toer i [[1984]] og [[1986]], og han vandt 28 etaper, hvoraf 13 var [[enkeltstart]]er. De andre fire ryttere, der har opnået mindst fem førstepladser i Tour de France er [[Jacques Anquetil]] ([[1964]]), [[Eddy Merckx]] ([[1974]]), [[Miguel Indurain]] ([[1995]]) og [[Lance Armstrong]] ([[2003]]). Hinault blev oprindeligt kaldt '''''Le Blaireau''''' ('''Grævlingen'''), fordi dyret er kendt for ikke så let at give slip på sit bytte. Gennem hans karriere er han blevet kendt for sin specielle personlighed: udpræget uafhængig, højtråbende, hurtig til at opfatte ting negativt og ofte hurtig med et svar på tiltale. I et interview med et fransk magasin, Vélo, sagde Hinault dog, at tilnavnet ikke havde noget at gøre med dyret. Han sagde det var de lokale cykelrytteres måde at sige "ven" eller "kammerat" på i hans ungdom
== Biografi ==
=== Cykelkarriere ===
Hinault, født i byen [[Yiffanic]] i [[Bretagne]], startede sin professionelle cykelkarriere i 1974. I feltet mødte han og blev venner med [[Cyrille Guimard]], der var i gang med at slutte sin karriere dels på grund af en kronisk knæskade. Guimard blev sportsdirektør for [[Gitane]]-holdet og Hinault skiftede efterfølgende til holdet. I 1976 vandt Hinault en tidlig, men opsigtsvækkende sejr i den franske semiklassiker Paris-Camembert. Under dette løb udviste han store [[enkeltstart]]sevner, og han beholdt sit snævre forspring til slut. Det år satte Guimard skub i [[Lucien van Impe]] til hans eneste sejr i [[Tour de France]]. Hinault fulgte Guimards råd om ikke at stille op i Tour de France 1977, fordi han skulle have mere erfaring. Dog havde han vist sit talent i det prestigefyldte etapeløb [[Dauphiné Liberé]], hvor han slog mange af Tour de France 1977's favoritter, inklusiv den senere vinder, [[Bernard Thévenet]]. I det løb bør det bemærkes, at Hinault, der var i løbets førertrøje, var alene i udbrud efter et angreb på en opstigning, hvor det så ud til, at sejren skulle blive hans. Men han havde et spektakulært styrt på vejen ned
For at forberede sig til [[Tour de France 1978]] kørte Hinault sit første Grand Tour-løb i [[Vuelta a España]] 1978. Han vandt løbet, og følte sig klar til sit første [[Tour de France]]. Før Touren vandt han det franske nationalmesterskab, og derfor kunne han køre i Tricolouren. Denne Tour skulle blive en kamp mellem ham og den store [[Holland|hollandske]] rytter [[Joop Zoetemelk]], og Hinault kunne iklæde sig den gule førertrøje efter den sidste enkeltstart. Han blev hyldet som den næste store franske cykelrytter og vandt Touren igen i [[1979]]. I [[1980]] blev han tvunget til at udgå, mens han kørte i den gule førertrøje, på grund af en knæskade. Hinault vendte dog tilbage tids nok til at vinde [[VM i landevejscykling|verdensmesterskabet i landevejscykling]] i Sallancherne senere det år. Det følgende år, med regnbuetrikoten på sine skuldre, vandt han [[Paris-Roubaix]] og vendte tilbage til sejren i Tour de France 1981, og igen i [[1982]]. Han missede Touren i [[1983]], igen på grund af knæproblemer. Tourorganisatøren, Jacques Goddet, skrev i sin selvbiografi, L'Éguipée Belle, at Hinaults knæproblemer skyldtes at han kørte i for højt et gear. Under hans fravær fra Touren i 1983 vandt hans holdkammerat [[Laurent Fignon]]. I [[1984]] vandt Fignon nok engang, denne gang med Hinault som toer, mere end ti minutter efter.
| |||