Bernt Anker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 11:
Lige så interesseret viste han sig for planen om oprettelsen af et eget norsk [[universitet]] og tilbød for et sådant at erhverve [[P.F. Suhm]]s [[bibliotek]] på 100 000 bind. Også denne plan strandede på regeringens bestemte modstand, idet den i København blev opfattet som udslag af norsk separatisme. At tendenser i den retning kunde tillægges ham, var så meget forklarligere, som personligt venskab for flere af kongehusets medlemmer ikke hindrede Anker fra såvel i 1770'erne som 1790'erne at deltage i hemmelige forhandlinger, som førtes mellem ledende svenske politikere og enkelte norske mænd om en forening mellem Norge og [[Sverige]].
 
Skønt regeringen fulgte Ankers færd med mistankens årvågenhed, overøste den den vistnok fortjente, men derhos forfængelige og stærkt selvbevidste mand med smigrende æresbevisninger: Foruden at han, hans to brødre og to fættere [[1778]] blev optagne i den danske [[adelsstand]], blev han [[1790]] [[udnævnelse|udnævnt]] til [[konferensråd]], [[1792]] til [[kammerherre]], fik [[1803]] [[Dannebrogsordenen]], en dengang overordentlig sjælden udmærkelse, og han fik [[1804]] tilbud om at blive [[finansminister]] - en kaldelse, han dog afslog af hensyn til sine forretninger.
 
Anker var en rundhåndet, storstilet [[donator]]. Sammen med sin hustru oprettede han 1778 det endnu bestående "Ankerske Waisenhus" i Kristiania; til denne bys [[krigsskole]] skænkede han en prægtig bygning foruden sit bibliotek og store samlinger; den af ham beboede gård, det såkaldte "Palæ" i Kristiania, skænkede han til offentlig brug, og den var senere en lang årrække kongebolig. Hans private godgørenhed var fyrstelig storartet.