Bredo von Munthe af Morgenstierne: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ret
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 4:
Bredo Munthe var søn af [[provst]] Otto Munthe, præst i Froen i Gudbrandsdalen, deponerede fra [[Oslo|Christiania]] Skole [[1718]], blev [[cand.theol.]] [[1720]] og søgte derefter juridisk uddannelse. Han blev [[1728]] [[prokurator]] ved [[Højesteret]], [[1735]] [[kammeradvokat]], [[1737]] [[kancelliråd]], [[1747]] [[assessor]] (dommer) i Højesteret og virkelig [[justitsråd]], var [[1747]]-[[1749|49]] og [[1753]]-[[1757|57]] kommitteret i [[Økonomi- og Kommercekollegiet]] og købte [[1741]], til dels for arvede midler, Bækkeskov Gods i [[Præstø Amt]]. Han ejede også et stykke tid gården Petersborg i [[Høsterkøb]], hvor han anlagde en plantage af [[morbær]]træer. Han solgte den igen [[1752]].
 
[[1755]] blev han optaget i [[adel]]standen med navnet von [[Munthe af Morgenstierne]] og døde 1757. Han ægtede [[25. maj]] [[1730]] Anna Dorothea Smith (10. september 1714 - 18. december 1777), datter af [[generalfiskal]] [[Troels Smith]].
 
Bredo von Munthe af Morgenstierne er med urette blevet rost for den dygtighed, hvormed han fremmede den i [[1737]] begyndte, senere standsede revision af [[Christian 5.|Christian V's]] [[Danske Lov|lovbøger]], der vist overdroges ham efter eget ønske; han arbejdede herpå fra 1747 til sin død efter udførlige instrukser, først alene, fra [[1756]] som medlem af en kommission, men da [[Kofod Ancher]] [[1759]] skulle levere en oversigt over det udrettede, var udbyttet kun ringe: Munthe havde indsamlet parallelhenvisninger til lovbogsartikler og henvisninger til nyere love, der nu ingen værdi havde; ekstrakterne af Højesterets dombøger var ''"choiserte med maadeligt Jugement"''. Munthes bedste arbejde var en indsamling af henvisninger til lovbøgernes kilder; derimod havde han ikke tilvejebragt det mindste af de i hans instruks forlangte [[codices]] af lovbøgerne med indførte mangler og rettede fejl. Det hidtil indsamlede materiale til revisionen af lovbøgerne betegnede Kofod Ancher som en ''"rudis et indigesta moles"'', og de bevarede håndskrifter viser, at denne dom over dem som helhed ikke er for streng.