C.E. Frijs: Forskelle mellem versioner

Frijs selv var det kit, der holdt regeringen sammen. Han løste de uoverensstemmelser, der opstod i forhold til kongen, idet monarken var kritisk over for nedskæringerne på militæret, og han tog i hele sin ledelse af ministeriet særdeles meget hensyn til Folketinget, særlig dettes bondevenlige fløj. Forholdet mellem de store og de små bønder havde dog allerede lidt et knæk ved, at der ved ministeriets dannelse slet intet hensyn var taget til Bondevennerne, idet ministrene primært var godsejere. Desuden vakte det irritation, at Frijs i november 1865 stillede op til Folketinget i [[Vejle Amt]]s 5. kreds og slog modkandidaten, en bondeven. Ved [[Folketingsvalg 4. juni 1866|valget]] i juni 1866 undlod han dog at genopstille.

 

 

== Senere virke ==

Efter sin tilbagetræden levede han på sine godser. Den nordlige del af grevskabet overdrog han dog fra 1882 sin søn, [[Mogens Frijs]], at styre. Kun i anledning af [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888|Den nordiske Industri- og Kunstudstilling]] [[1888]] trådte han en kort tid atter frem for offentligheden, idet han overtog ærespræsidiet. Frijs var højagtet af alle for sin noble og retsindige karakter og sin levende følelse for de forpligtelser, hans fremragende stilling pålagde ham over for samfundet.

 

 

C.E. Frijs blev [[hofjægermester]] [[1844]], [[kammerherre]] [[1849]], [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] 1864, Storkorsridder 1866, [[Dannebrogsmand]] 1866 og [[Ridder af Elefanten]] [[1869]].

* [http://runeberg.org/dbl/19/0105.html DBL om Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs]

* Dansk Biografisk Haandleksikon, 1920

{{wikisource3|Den danske Rigsdag/2/20|Biografi i H. Wulff: ''Den danske Rigsdag''}}