Forskel mellem versioner af "Camera obscura"

12 bytes fjernet ,  for 8 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
m (r2.7.2) (Robot tilføjer bg:Камера обскура)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer)
[[BilledeFil:Camera obscura box.jpg|right|thumb|250px|Camera obscura-kasse hvor motivet foran hullet bliver projekteret via et spejl inde i kassen op som et lysbillede på en mat glasplade ovenpå kassen.]]
[[BilledeFil:CamaraOscura.png|right|thumb|250px|Camera obscura diagram]]
[[BilledeFil:Camera obscura.jpg|right|thumb|250px|Camera obscura fra [[Encyclopédie|''Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers'']]]]
'''Camera obscura''' ([[Latin]]: ''camera'', et indelukke/rum + ''obscura'', mørkt. I.e. "et indelukket mørkt rum") er et optisk apparat der kan projekterer et billede af dets omgivelser op på en skærm. Det har været brugt af kunstmalere og til underholdning og var en af opfindelserne der hjalp med til at bane vejen for [[fotografi]]et.
 
 
== Historie ==
Princippet bag Camera Obscura var kendt af [[Aristoteles]] (384-332 f.Kr.) og beskrevet i hans ([[Apokryfe skrifter|apokryfe]]) ''[[Problemata physica]]''. Ligeledes syntes [[Euklid]]s beskrivelser af optik (c.300 f.Kr.) at påkræve at han havde haft adgang til et camera obscura for at demonstrere at lys følger en lige linje. Og en del senere beskrev [[Theon af Alexandria]] (c.335-405) også princippet med camera obscura. Senere konstruerede den arabiske videnskabsmand [[Al-Haitham|Alhazen]] et hulkamera i [[980]]. I slutningen af det [[13. århundrede]] blev camera obscura anvendt af europæiske [[astronom]]er til at studere [[solplet]]ter og [[solformørkelse]]r med, således at de ikke skulle kigge direkte på solen med det blotte øje. [[Roger Bacon]] (1214–1292/4) byggede det første solobservatorium konstrueret efter principperne omkring et camera obscura. Det tidligste eksempel på en illustration af et sådant solobservatorium findes i ''De Radio astronomico et geometrico liber'' (1545) af hollænderen [[R.G.Frisius]]. [[Girolamo Cardano]] er den første, der foreslår lysåbningen i et camera obscura udstyret med en bikonveks linse - i ''De subtilitate libri'' (1550). Betegnelsen "camera obscura" blev første gang anvendt af den tyske astronom [[Johannes Kepler]] i [[1604]]. I [[1658]] beskriver [[Thomas Browne]] brugen af camera obscura kombineret med optiske linser i skriftet ''The Garden of Cyrus''. I [[1685]] beskriver [[Johann Zahn]] i ''Oculus Artificialis Teledioptricus Sive Telescopium'' camera obscura med mange diagrammer og illustrationer.
 
Apparatets muligheder som hjælpemiddel for kunstnere til at opnå en mere naturtro gengivelser af omgivelser, syntes at have været kendt siden i hvert fald det 15. århundrede, hvor [[Leonardo da Vinci]] (1452–1519) beskrev dette i ''[[Codex Atlanticus]]''. Specielt med hensyn til forbløffende præcision og detaljerigdom med hvilke malerier blev udført af [[den hollandske guldalder|hollandske mestre]] i det [[17. århundrede]] har der været spekuleret en del over om og i hvor høj grad de anvendte camera obscura som hjælpemiddel. Emnet er stadig uafklaret og berørt af en anseelig del kontrovers.
[[Kategori:Teknikhistorie]]
[[Kategori:Fotografi]]
 
 
 
{{Link FA|he}}
242.767

redigeringer