|
[[Fil:Xp 40.jpg|thumb|right|<center>XP-40</center>]]
Curtiss-Wright svarede med to forslag baseret på deres tidligere model [[Curtiss P-36 Hawk|P-36 Hawk]]. Det ene fik betegnelsen '''XP-37''' og var udstyret med en Allison V-1710-21 og havde køleren og benzintanken placeret mellem motoren og cockpittet -– noget der førte til at cockpittet blev placeret usædvanligt langt tilbage. Det andet forslag blev udviklet ved at tage en P-36A direkte fra samlebåndet og udstyre den med en Allison V-1710-19, denne fik efterhånden benævnelsen '''XP-40''' og blev prototypen for P-40.
XP-40, som gennemførte sin første flyvning [[14. oktober]] [[1938]], blev i maj [[1939]] evalueret sammen med Bell XP-39 og [[Seversky XP-41]] -– XP-39 blev senere sat i produktion som [[Bell P-39 Airacobra|P-39 Airacobra]]. Den [[24. april]] 1939 fik Curtiss-Wright en kontrakt på 524 P-40 jagerfly; det var den største kontrakt givet for en amerikansk flytype dengang.
== Udgaver ==
[[Fil:Curtiss P-40 060913-F-1234P-001.jpg|thumb|right|<center>P-40 (Hawk 81A-1)</center>]]
* '''P-40''' (Hawk 81A-1) -– Denne var den første produktionsudgave, udstyret med en Allison V-1710-33 motor. Skytset bestod af to 12,7 mm maskingeværer i næsen og et 7,62 mm maskingevær i hver vinge. Tilsammen blev 199 P-40 produceret. Af disse blev én P-40 udstyret med en kamerainstallation og fik benævnelsen '''P-40A'''. I [[1942]] blev de overlevende amerikanske P-40 taget ud af fronttjeneste, fik betegnelsen '''RP-40''', og blev brugt som avancerede træningsfly. 140 P-40 blev leveret til [[Royal Air Force]], før USA's indtræden i krigen, hvor de blev kendt som '''Tomahawk I'''.
* '''P-40B''' (Hawk 81A-2) -– Forbedret udgave med yderligere to 7,62 mm maskingeværer i vingene, skudsikkert glas i frontruden, selvtættende benzintanke og panserplader til beskyttelse af piloten. 131 P-40B blev leveret til USAAC i 1940, de overlevende blev taget ud af fronttjeneste i [[1943]] og fik betegnelsen '''RP-40B''' som træningsfly. Royal Air forces P-40B blev betegnet '''Tomahawk Mk IIA'''.
* '''P-40C''' (Hawk 81A-3) -– Nyt radioudstyr og et modifiseret brændstofssystem med mulighed for at udstyre flyet med en droptank. 193 blev leveret til USAAC, de overlevende blev '''RP-40C''' i 1943. Yderligere 945 P-40C blev leveret til RAF, hvor de blev betegnet '''Tomahawk Mk IIB''', hvoraf 73 blev leveret videre til [[Sovjetunionen]].
=== P-40D / P-40E (Hawk 87) ===
Den nye model introduceredes med en helt ny motorinstallation. Den nye Allison V-1710-39 gav bedre ydelser, men installationen af den krævede en total omkonstruktion af næsepartiet, der blev gjort kortere og fik en anden form. Skytset i næsen blev fjernet og køleren blev flyttet fremad og fik et dybere kar. Andre ændringer inkluderede et kortere hovedunderstel og kraftigere skyts i vingerne.
* '''P-40D''' (Hawk 87A-2) -– Udstyret med en Allison V-1710-39 med en ydelse på 1.150 hk ved 3.000 omdrejninger ved take-off. Skytset bestod af fire 12,7 mm maskingeværer i vingerne og ophængningspunkter for en 500-punds bombe (227 kg) under bugen og fire 50 lb. bomber under vingerne. Kun 23 fly af denne udgave blev produceret før man gik over til at producere P-40E.
* '''P-40E''' (Hawk 87A-3) -– Som P-40D, men med seks 12,7 mm maskingeværer installeret i vingerne. 2.320 P-40E blev produceret for USAAF og 1.500 '''P-40E-1''' for RAF hvor de fik betegnelsen '''Kittyhawk Mk IA'''.
=== P-40F / P-40L, Packard Merlin-udgaverne ===
Disse udgaver var et forsøg på at løse nogle af de problemer der var knyttet til Allison-motorerne, specielt den ringe motoreffekt i større højder, der begrænsede brugen af P-40 som jagerfly. En P-40D blev udstyret med en [[Rolls-Royce Merlin|Rolls-Royce Merlin 28]] og gennemførte sin første flyvning som '''XP-40F''' i juni [[1941]]. Installationen af Merlin-motoren var enkel at gennemføre, ingen af flytypens tidligere kvaliteter blev reduceret og motoreffekten blev betydeligt forbedret i højder over 4.500 m.
'''P-40F''' -– Denne blev udstyret med en Packard V-1650-1, der var en licensproduceret udgave af Rolls-Royce Merlin 28, og havde en ydelse på 1.300 hk. Fra udgave P-40F-5 og fremover blev skroget forlænget. I alt 1.311 P-40F blev produceret, indbefattet 96 P-40F, 603 P-40F-1, 123 P-40F-5, 177 P-40F-10, 200 P-40F-15 og 112 P-40F-20. På grund af utilstrækkelige leverancer af Packard V-1650 blev nogle af de senere producerede P-40F udstyret med Allison V-1710 i stedet og brugt til træning under betegnelsen '''P40R-1'''. I britisk tjeneste fik P-40F betegnelsen '''Kittyhawk Mk IIA'''.
'''P-40L''' -– Denne udgaven var et forsøg på at øge ydelserne i forhold til P-40F ved at reducere vægten. Skytset blev reduceret til fire 12,7 mm maskingeværer, brændstofkapaciteten blev også reduceret og en del af pansringen til beskyttelse af piloten blev fjernet. Som med P-40F blev et forlænget skrog introduceret fra P-40L-5. I alt blev 700 P-40L produceret, indbefattet 50 P-40L-1, 220 P-40L-5, 148 P-40L-10, 112 P-40L-15 og 170 P-40L-20. Af samme grund som for P-40F blev 53 P-40L udstyret med Allison V-1710 og blev brugt som træningsfly under betegnelsen '''P-40R-2'''.
== Specifikationer ==
| 