Cykeltyper: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+link
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 6:
En af de mest basale forskelle på en række cykeltyper er, at de findes som både herre- og damerammer. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved ikke at have et overrør eller ved at have et meget lavt overrør. Det gør det nemmere at stige af og på cyklen, samt at køre med f.eks. nederdel/kjole. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme.
 
== Hverdagscykler ==
** ''Clubcyklen, sportscyklen eller citybiken'' er nogle af de utallige (navne)variationer over den samme hverdagscykel, som benyttes af langt de fleste danskere. I perioder har mange hverdagscykler "lånt" elementer fra racercyklen. I andre perioder har mountainbiken haft indflydelse. Hverdagscyklen har oftest 27" hjul, et ret lige - eller tilbagetrukket styr. Cyklen er tillige udstyret med hverdagsudstyr som bagagebærer, skærme og lås. Gear-variationerne dækker hele spektret med både 3, 5, 7 eller 8 indvendige gear eller 16-27 udvendige gear.
** ''Skovcyklen'' er en enkelt konstrueret cykel med eet fast gear og meget lidt udstyr.
** ''Bedstemor/bedstefarcyklen'' er en tung cykel med solidt stel, brede skærme og evt. frakkeskåner. Ofte sort stelfarve.
** ''Hollændercyklen'' har et solidt stel, lukket kædekasse og ofte indvendigt gear.
 
== Sportscykler ==
*''Racercyklen'' er optimeret til høj hastighed: Stellet og alt udstyr er lavet så let som muligt, dækkene er smalle for at mindske rullemodstanden og styret svunget ned, så rytteren sidder i en foroverbøjet stilling, der giver lav vindmodstand. Cyklen har tætliggende gear, så det er nemt at finde et optimalt tråd. Der er intet ekstra-udstyr (som skærme, etc.).
**''Banecyklen'' er en racercykel uden bremser og gear, beregnet til kørsel på bane.
Linje 19:
**''[[BMX]]-cyklen'' er en cykel med et meget lille stel og relativt små hjul, der ofte benyttes til tricks eller til at køre løb på jord-baner med indbyggede hop, mm.
**''Motionscyklen'' er en stationær cykel beregnet til træning, eksempelvis [[Spinning]].
== Transportcykler ==
[[Fil:Danish bicycle cargo.jpg|thumb|Ladcykler er især i de større byer populære til transport af [[børn]], [[hund]]e og andet]]
** ''Ladcykler'' har været meget udbredt i tiden før bilen blev populær. Tidligere var cykler med et stort bredt [[lad#Cykel|lad]] og tre hjul populære. Den mest populære transportcykel nu om dage er beregnet til at medbringe børn på et mindre lad foran føreren.
Linje 30:
**''Flyvende cykler'' eksisterer kun som nogle få prototyper rundt om i verden. Det lykkedes i [[1977]] at konstruere den første cykel ([[Gossamer Condor]]), der kunne flyve alene ved pedalkraft. I [[1979]] krydsede cykelflyet "[[Gossamer Albatross]]" [[Engelske Kanal|Den Engelske Kanal]].
*''[[Vandcykel]]'' er ofte tunge ponton-cykler, som udlejes ved søer og badestrande. De opnår sjældent en hastighed på mere end nogle få kilometer i timen. I HPV-kredse eksperimenteres der dog med propeldrevne ponton-cykler, som opnår langt højere hastigheder.
== Børnecykler ==
Børnecykler er i oftest efterligninger af voksencykler, hvor stel og hjul blot er betydeligt mindre. Nogle få cykeltyper er dog særligt konstrueret til børn.
[[Fil:Trailercycle.jpg|thumb|right|Halvcyklen gør det muligt for børn at træde i pedalerne, når de cykler sammen med en voksen. {{Byline|Ernst Poulsen}}]]
Linje 38:
** ''Løbecykel'' er en cykel uden [[pedal]]er eller anden fremføringsmekanisme. Cyklisten kommer frem ved at løbe mens han eller hun sidder på cyklens [[saddel]].
** ''Sparkecykel'' er i princippet det samme som et [[løbehjul]], men har oftest et stort forhjul. Personen kommer frem ved at sparke bagud med det ene eller andet ben, mens han står på cyklens platform.
== Andre cykeltyper ==
[[Fil:Reiserad-beladen.jpg|thumb|Fuldtlæsset turcykel med forbagagebærer. {{Byline|Ralf Roletschek}}]]
** ''Touring/tur-cyklen'' er konstrueret til at medtage bagage, og til at køre længere ture. Cyklen har derfor et stærkt stel, og er som regel udstyret med (lavpunkts-)bagagebærer foran og en kraftig bagagebærer bagtil samt holdere til vandflasker. Turcykler har meget lave gear, så kørsel i bjerge ikke er en hindring. De gængse turcykler havde relativt smalle dæk, men siden Mountainbiken kom frem, har den overtaget rollen som turcykel for mange cyklister.
** ''[[Cykel med fast gear]]'' har kun et gear og ingen [[friløbskrans]]. Dvs. at når cyklen bevæger sig, så bevæger pedalerne sig også. Denne slags er ikke en bestemt cykeltype, men mere specifikt en geartype, som kan være på alle cykeltyper. Dette er ofte anvendt af cykelbude, fordi mekanikken er så simpel og derfor ikke kræver meget vedligeholdelse. Cykelbude kører sjældent over lange distancer uden stop, og derfor er der sjældent brug for, at kunne skifte fra et lavt til et højt gear. Gearets hårdhed bestemmes af mængden af tænder på tandhjulet - jo flere tænder der er på tandhjulet, jo længere skal kæden bevæge sig og derfor er det hårdere at cykle med, men samtidig trækker det bedre.
** ''Single-speed cyklen'' er på samme måde som fixed-gear cyklen kun udstyret med ét gear. Forskellen på de to typer er, at en single-speed cykel har en friløbskrans, så pedalerne bevæger sig ikke selvom cyklen bevæger sig. Denne geartype er ofte brugt af cykelbude eller på mountainbikes.
** ''Tandemcyklen'' findes historisk set i flere forskellige udgaver. De første tandemcykler havde store hjul som væltepeteren, men fordi der var tre eller fire hjul var stabiliteten langt bedre. Hovedparten af tandemcyklerne er i dag konstrueret med to hjul, og med rytterne siddende efter hinanden. Der findes også cykler til tre eller fire personer, men her er der som regel tale om cykler lavet til showbrug.
Linje 52:
** ''[[Elcykel|Elcyklen]]'' er en cykel, hvor føreren kan få assistance af en elmotor. Den danske udstyrsbekendtgørelse sætter meget præcise regler for, hvor stort krafttilskuddet må være på el-cykler.
** ''[[Dræsine (jernbane)|Dræsinen]]'' er ligesom en '''[[Skinnecykel]]''' en speciel cykel til anvendelse på jernbanespor. Fra cyklen, der er placeret over den ene jernbaneskinne, udgår stivere til et hjul, som kører på den anden skinne. På disse stivere kan være monteret lad til varetransport eller passagersæde. Alle hjul på en dræsine er af metal og griber ned over skinnernes overkant. Ordet ''Dræsine'' anvendes også om de første cykelmodeller uden pedaler: '''[[Dræsine (løbemaskine)]]'''.
** ''[[Væltepeter]]en'' er en historisk cykeltype, hvis mest karakteristiske træk er, at forhjulet er langt større end baghjulet.
 
[[Kategori:Cykeltyper| ]]