Den danske Halle-mission: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Pietisme ved hjælp af Hotcat
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[ImageFil:Bartholomäus Ziegenbalg monument in Tranquebar, Tamil Nadu, South India.jpg|thumb|270px| Buste af Bartholomäus Ziegenbalg i Trankebar.]]
 
'''Den danske Halle-mission''' var den første organiserede missionsvirksomhed i den [[Protestantisme|protestantiske]] [[kirkehistorie]].<ref>[[:de:Dänisch-Hallesche Mission|Dänisch-Hallesche Mission]]</ref>
 
[[1704]] besluttede [[Frederik 4.]] at grundlægge en oversøisk mission i kolonien [[Trankebar]], som var oprettet 1620 af [[Christian 4.]] og i 1706 nåede de tyske [[missionær]]er [[Bartholomäus Ziegenbalg]] (1682-1719) og Heinrich Plütschau (1676-1752) til kolonien i [[Indien]], hvor Trankebar således blev udgangspunkt for den protestantiske mission i Sydindien.
 
På grund af politiske og religiøse forbindelser mellem det danske hof og [[Pietisme|pietiske]] kredse i [[Tyskland]] såvel som personlige kontakter mellem de første missionærer og [[August Hermann Francke]] udviklede ''[[De franckeske stiftelser]]'' i [[Halle (Saale)|Halle]] (''Die Franckeschen Stiftungen zu Halle'') sig til et af de vigtigste udgangspunkter for missionsvirksomhed. <br />
De pietiske kredse i Halle omkring Francke og hans efterfølgere tegnede sig over de følgende knap halvandet hundrede år for udvælgelsen og uddannelsen af nye kandidater til udsendelse til Indien.
 
Det engelske selskab [[SPCK]] - ''Society for Promoting Christian Knowledge'' - deltog fra [[1710]] finansielt og logistisk i dette missionsarbejde, og fra dansk side styrkedes missionsarbejdet i det hele taget ved oprettelsen af [[Missionskollegiet]] i [[1714]].
 
Den første protestantiske mission i Forindien kom til at udgå fra Danmark, fordi [[Trankebar]] (fra 1616) var dansk besiddelse, og ifølge datidens opfattelse var regenten over en koloni ansvarlig for undersåtternes undervisning i kristendom. Kong Frederik 4., som sendte de første missionærer til Trankebar, har sandsynligvis fået tilskyndelse dertil fra [[Heinrich Wilhelm Ludolf]], som en tid havde været sekretær hos prins Jørgen og efter at have opgivet denne stilling anvendte al sin tid til at rejse fra land til land for at vække åndeligt liv og fremme missionens sag. 1703—04 opholdt han sig i Danmark, og det lykkedes ham at vinde en indflydelsesrig kreds ved hoffet (enkedronning [[Charlotte Amalie]], [[dronning Louise]], [[prins Carl]], [[Prinsesse Sophie Hedevig|prinsesse Sofie Hedevig]] og [[kammerherre]] [[Carl Adolf von Plessen]]) foruden selve kongen. Da der ikke fandtes nogle velegnede teologiske kandidater i Danmark, som kunne sendes ud som missionærer, henvendte hofpræst, dr. Lütkens sig til sine venner i Berlin, og gennem [[Joakim Lange]] fik man forbindelse med to unge pietistiske kandidater Ziegenbalg og Plütschau, som erklærede sig rede til at gå ud som missionærer. Sjællands biskop, Bornemann, lagde først hindringer i vejen for deres ordination; men på kongens befaling gav han dog efter, og den [[29. november]] [[1705]] afsejlede de til Trankebar.
Linje 24:
* [http://www.francke-halle.de/main/index2.php?cf=3_1_3_3_2 Schriften zur Dänisch-Halleschen Mission (Digitale Bibliothek)], skrifter vedrørende den danske Halle-mission
* [http://de.wikisource.org/wiki/Bartholomäus_Ziegenbalg Kildetekster] vedrørende Bartholomäus Ziegenbalg på tysk WikiSource, især rejse- og missionsberetninger.
{{relistub}}
 
[[Kategori:Missionsarbejde]]
[[Kategori:Pietisme]]
 
 
{{relistub}}
 
[[de:Dänisch-Hallesche Mission]]