Den kreative klasse: Forskelle mellem versioner

Florida har i sine bøger fremsat den påstand, at der i samfundet findes en gruppe af "kreative" -– for USAs vedkommende omfattende op imod 30% af befolkningen -– der angiveligt udgør nøglen til fremtidens udvikling. Kernen i denne gruppe er "kunstnere" så som kunstmalere, forfattere, filminstruktører, skuespillere, musikere, dansere, fotografer og lignende, men denne suppleres (for at give gruppen et større omfang) med it-folk, teknologer, mediefolk, arkitekter, lærere, naturvidenskabsfolk, virksomhedsledere, finansfolk, jurister og læger. Denne brogede forsamling har ifølge Florida visse mere eller mindre fælles træk, som altså skulle forene dem på tværs og som udtrykkes ved indekser (deres andele af befolkningen):

# ''Boheme-indekset'' angiver andelen af "kunstnere",

# ''Smeltedigle-indekset'' angiver den etniske integration,

# ''Bøsse-indekset'' angiver andelen af bøsser eller lesbiske,

# ''Bykerne-indekset'' angiver andelen af befolkningen i bykernen.

Det er blevet påpeget, at de grupper, som Florida samler under fællesbetegnelsen "kreativ klasse" i virkeligheden intet specielt har til fælles, og at det derfor giver et misvisende billede at betragte dem som en samlet gruppe.<ref>Stefan Kipfer: ...his numbers -– the indices that he bases his work on -– are statistically suspect (kilde: Whyte)</ref> En forudsætning for, at der er en direkte sammenhæng ville være, at der viser sig samme grad af sammenhæng, når man behandler de enkelte grupper hver for sig, som når man behandler dem samlet -– men dette er ikke tilfældet.<ref>Hoyman og Faricy, tabel 1</ref>

:...Dyrkelsen af den individuelle, instinktive, eruptive kreativitet hænger snævert sammen med jagten på en identitet, som i vores verden er et kaotisk, men nødvendigt projekt. "Jeg" bliver i behavioristisk forstand den, der uforklarligt gør sådan og sådan -– henkoger mariehøns og udstiller dem, eller skyder vildt om mig i et klasseværelse.

:At være kunstner har for længst mistet sin tilknytning til en særlig kunnen -– kunst -– der skal læres. Bevares, man kan da godt gå et stykke tid på et akademi for at vænne sig til tanken om, at man er kunstner, men nødvendigt er det ikke længere. Dybest set er vi alle kunstnere. Det er et aspekt ved den bohemisering, der i de seneste årtier er foregået med middelklassen, at vi idoliserer den selvudpegede avantgardekunstner som den, der om ikke ligefrem har fundet de vises sten, så i det mindste påstår at grave efter den. Avantgardekunstneren er vor tids profet, en frigjorthedens, overskridelsens, selvrealismens og lystens profet, som ufravigelig styrer mod den nærmeste moralske grænse, fordi grænsebrydning er, hvad det handler om. Går vejen over vanhelligelse, dyrplageri, vandalisering, bilafbrændinger, aborter på glas eller lignende, så er det blot så meget desto mere autentisk."<ref>Jensen, s. 79f</ref>

* [[Thorkild Bjørnvig]]: ''Også for naturens skyld. Økologiske essays''. 1978

* [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]]: ''Det ordentlige menneske''; Kristeligt Dagblads Forlag 2009; ISBN 978-87-7467-0407040-7