Den russisk-ortodokse kirke: Forskelle mellem versioner

Kristne forkyndere i Rusland er kendt allerede meget tidlig. Den russiske kirke var i begyndelsen en datterkirke af den [[byzans|byzantinske]]. Man regner ofte kirkens tilblivelse til år 988, da fyrst [[Vladimir]] blev kristnet. Den havde sit center i [[Kiev]] frem til [[mongoliet|mongolinvisasionen]] i 1240. Kirken fik en ny blomstringstid med center i området rundt [[Moskva]]. Nogen betydningsfulde skikkelser på denne tid var den hellige [[Sergei af Radonesj]] (død 1392) og ikonmaleren [[Andrej Rubljov]]. Kirken blev selvstændig i 1448. Den blev anerkendt som et eget [[patriarkat]] i 1589. Patriarken blev erstattet med en [[synode]] fra [[Peter den Store]]s tid til 1917, og fra 1925 -– 1943. Etter [[revolution (politik)|revolutionen]] blev stat og kirke adskilt. Fra 1922–23 indledte staten en omfattende forfølgelse af kristne, og tusinder af [[præst]]er, [[munk]]e og [[nonne]]r blev henrettet eller omkom i arbejdslejre. Kirken blev frataget all ejendom og alle rettigheder, og en [[marxisme|marxistisk]] begrundet [[ateisme]] blev statens officielle [[ideologi]]. Under [[2. verdenskrig]] fik kirken igen en vis frihed, men en ny form for antireligiøs politik i slutningen af 50-tallet førte til at kirken blev pålagt nye rettigheder. Fra og med i 1980-årene og omsider [[Sovjetunionen]]s opløsning har kirken igen fået omfattende indflydelse i Rusland.