Versionen fra 14. aug. 2012, 15:05 redigér JAnDbot (diskussion \| bidrag) 65.020 edits m r2.7.2) (Robot fjerner az, bg, de, es, eu, he, lt ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:43 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Flipflop D0.svg\|thumb\|200px\|Eksempel på en [[Flip-flop (digital elektronik)\|flip-flop]], der netop kan gemme 1 databit.<br />">" signallinjen anvendes til et [[taktgiver]]signal.<br />"D" er bit-input-linjen til skrivning.<br />Øverste højre linje -– er bit-output-linjen til aflæsning.<br />Nederste højre linje med (not-)cirkel -– er bit-output-linjen til aflæsning af not(Q). Grunden til at det sædvanligvis er ført ud er, at det er "gratis" fordi signalet findes internt i kredsløbet.<br />Mange flip-flop sat sammen er en måde at realisere [[statisk ram]] på.]] [[Fil:DDR2 ram mounted.jpg\|thumb\|250px\|1 [[Gibibyte\|GiB]] af [[SDRAM]] monteret i en [[PC]].]] [[Fil:Seagate Hard Disk.jpg\|thumb\|250px\|40 [[Gigabyte\|GB]] harddisk drev (HDD).]] Linje 9: Digital hukommelse som kan læses fra eller skrives til elektrisk, evalueres efter flere egenskaber: * Om hukommelsen kan ændres. * Hvis hukommelsen kan ændres, skelnes mellem hukommelse der er permanent (husker selvom spændingen fjernes) -– eller flygtig (glemmer eller er udefineret når spændingen fjernes og tilføres igen). * Hvor stor den mindste hukommelsesblok er. En hukommelsesblok kan f.eks. være en bit, [[byte]] eller større hukommelsesblok. * Hvordan man "får fat" i en hukommelsesblok -– også kaldet adressering af en hukommelsesblok. Adressering sker via en [[adressebus]], der består af én eller flere adresselinjer. * Når en hukommelsesblok er blevet adresseret kan man læse fra den -– eller skrive til den -– og det sker via en [[databus]], der består af én eller flere datalinjer. * Om man umiddelbart kan læse fra eller skrive til en vilkårlig hukommelsesblok (''random access'') -– eller man skal vente på f.eks. mekanisk positionering mellem et læse/skrive-hoved og et hukommelsesmedie (f.eks. sekventiel adgang -– eller sporskiftning, vente på rette rotationsvinkel). * Hvor hurtigt man kan læse fra hukommelsen. * Hvor hurtigt man kan skrive til hukommelsen. Groft set har man fra historisk tid og til i dag følgende hukommelseskategorier: * Hurtigt, middeldyr, men flygtig hukommelse -– [[RAM]] (mest benyttet [[dynamisk ram]], sjældnere [[statisk ram]]). * Rimelig dyr, rimelig hurtigt permanent hukommelse -– [[flash-lager]] (tidligere teknologier [[ROM]], [[EPROM]], [[EEPROM]], [[magnetisk boblehukommelse]]). * Rimelig billig, middelhurtig permanent hukommelse [[harddisk]] (tidligere [[tromlelager]], [[diskette]]). * Billig, sekventiel middelhurtig permanent hukommelse -– [[båndbackup]], [[CD ROM]], [[DVD]]. RAM bliver anvendt tæt forbundet til en [[computer]]s [[cpu]], så operationer kan ske så hurtigt som muligt. Fordelen ved RAM er, at det er hurtigt at læse fra og skrive til, mens ulemperne er, at det er dyrt og mister dataene, når spændingsforsyningen ophører. Flash-lager bliver anvendt til at transportere [[data]] fra f.eks. et [[kamera]] eller PC til f.eks. en anden PC. Flash-lager bliver (2008) hastigt billigere og bliver derfor anvendt i stedet for harddiske -– de kaldes i så fald [[SSD]]. Harddisken anvendes til at gemme [[styresystem]], [[program]]mer, [[multimedia]] og [[dokument]]er. Linje 33: == Hukommelsebrug med forskellige formål == Hukommelsesbrug kan være [[specialisere]]t. F.eks. kaldes hukommelse: * '''Instruktionshukommelse''', '''instruktionslager''' -– når hukommelsens information indeholder og skal fortolkes som cpu-instruktioner. * '''Datahukommelse''', '''datalager''' -– når hukommelsens information indeholder og skal fortolkes som data. * '''Register''', '''adresseregister''', '''statusregister''' -– er f.eks. når hukommelsen er tæt koblet til digitale chips tænding og slukning af funktionsenheder eller statusflag/statuslinjer i [[elektroniske delkredsløb]] med digitale funktioner -– f.eks. større [[integrerede kredsløb]] ([[cpu]]er og [[mikrocontroller]]e...). Funktionsenhederne kan f.eks. være [[ALU]], [[AD-konverter]], [[PLL]], [[Multiplekser (digital elektronik)\|multiplekser]]... ** [[Akkumulator (processor)]] -– er et register, der bliver anvendt til at gemme mellemresultater internt i f.eks. cpuer. * [[Cache]] * [[Buffer (hukommelse)]]

Digital hukommelse: Forskelle mellem versioner