Versionen fra 31. dec. 2011, 18:46 redigér Anne-Sophie Ofrim (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 1.260 edits billede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:53 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: Drejers Klub var en dansk videreførelse af det engelske klub-fænomen, som var begyndt at florere i slutningen af [[1600-tallet]]. Her kunne medlemmer af borgerstanden mødes på lige vilkår og forenes i politisk og litterær diskussion. == Litterære oprindelse == Drejers Klub var en fortsættelse af [[Det Danske Litteraturselskab]], som var stiftet i [[1775]]. Klubben bestod derfor i 1770'erne fortrinsvis af litterære medlemmer. De oprindelige medlemmer fra litteraturselskabets tid var klubbens stifter [[Jacob Dreier]] og fx [[Werner Hans Frederik Abrahamson]], [[Ove Malling]], [[Thomas Thaarup]], [[Peter Magnus Trøjel]], [[Peter Kofoed Trøjel]], [[Hans Christian Sneedorff]], [[Jens Wadum]] og [[Tyge Rothe]]. Linje 11: Fra [[1779]] havde klubben til huse i den gård, der senere blev [[Efterslægtsselskabet]]s i [[Østergade]] i København. == Tidsskrifter == Da klubben var hjemsted for de mest politisk sindede af den borgerlige stand, blev den hurtigt hjemsted for tidens liberale oplysningsideer. En gruppe af klubbens medlemmer havde under navnet "recensents-selskabet" i [[1785]] overtaget udgivelsen af tidsskriftet ''[[Lærde efterretninger\|Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager]]'', men efter [[Knud Lyne Rahbek]] blev optaget i klubben og kort efter blev dets formand, var det hans nystartede tidsskrift [[Minerva (tidsskrift)\|Minerva]], der snart blev klubbens officielle organ. Minerva blev også hele hovedstadens liberale tiddskrift fordi en forholdsvis fri presse kunne blomstre efter [[1784]]. == Interne stridigheder == Klubbens frisind holdt sig inden for lovens rammer, men det kunne ske at enkelte af medlemmerne som [[Niels Ditlev Riegels]] i forbindelse med [[Kirurgfejden]] tog ideen om frisind mere bogstaveligt end andre af klubbens medlemmer. Efter at Riegels satte en anmeldelse i ''Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager'', der var negativ overfor [[Henrich Callisen]], rejstes en stemning i klubben for at Riegels, der havde sat anmeldelsen i bag redaktør Rahbeks ryg, burde smides ud. Det kom til en afstemning om spørgsmålet, og det viste sig at størsteparten var mod en eksklusion, da det gik imod den overordnede stemning af tolerance, som klubben fremhævede som en af sine kardinaldyder<ref>Knud Lyne Rahbek -– ''Erindringer af mit Liv'', bind III, s. 55, København, 1825</ref>. Egentlige eksklusioner var sjældne, men de indbyrdes stridigheder kunne skabe nogle heftige kampskrifter og diskussioner i klubben. Især mellem de to partier kaldet henholdsvis "kameralisterne", som bestod af satte borgermænd i ærefulde hverv, og "genierne", som var unge digtere bakket op af søofficerer<ref>Rahbek, ''Erindringer af mit Liv'', bind III, s. 31-32.</ref>. == Drikkeviser == En anden produktiv litterær virksomhed, der blev skabt inden for klubbens rammer, var viserne, specielt drikkeviserne. Til de mange festlige lag var det kotyme at medlemmerne medbragte hjemmelavede viser, der fastlog klubbens kerneideer og samtidig gjorde lidt grin med medlemmerne. Disse viser blev indsamlet og trykt i årbøger, og mange af dem var med til at gøre læseverdenen opmærksom på nye unge digtere som [[Jens Baggesen]]. == Senere tid == Klubben eksisterede langt ind i [[1800-tallet]], men omkring [[1800]] blev det umoderne for den nye generation af [[romantikken\|~~romantik~~romantiks]]s digtere at mødes på borgerlig manér . Det var dog i Drejers Klub, at den unge digter [[Adam Oehlenschläger]] blev ven med [[Henrik Steffens]], som snart skulle inspirere ham til det romantiske gennembrudsdigt om [[Guldhornene]].<ref>Adam Oehlenschläger, ''Erindringer'', Første bind, 1850 (2. oplag), s. 187ff.</ref> Knud Lyne Rahbek kunne som en af de få af den ældre generation omspænde dette generationsskift takket være sin hustru [[Kamma Rahbek]], der holdt salon for de unge digtere i hjemmet i [[Bakkehuset]]. Linje 27: Klubben hensygnede, og i [[1842]] blev den slået sammen "Kongens Klub". == Henvisninger == {{reflist}} == Kilder == * Knud Bokkenheuser -– ''Drejers Klub'', Gyldendal, København, 1903. Findes i digital udgave via [http://www.archive.org/details/drejersklubkult00bokkgoog Internet Archive] * Vilhelm Andersen -– ''Den danske litteratur i det attende aarhundrede'',s. 891ff , Gyldendal, København, 1934. * P.M. Mitchell, ''Biblioteket i Drejers Klub'' i: ''Fund og forskning'', 7. bind (1960) findes på [http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101064 tidsskrift.dk] [[Kategori:Foreninger fra Danmark]] Linje 40: [[Kategori:Etableret i 1775]] [[Kategori:Ophørt i 1842]] [[no:Drejers Klub]]

Drejers Klub: Forskelle mellem versioner