Ebeltoft-Trustrup Jernbane: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Galleri med bevarede stationer tilføjet, adresser flyttet hertil fra stationslisten. Kosmetiske ændringer.
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Ebeltoftbanen92LyngbyvejTrustrup.jpg|thumb|200px|Sti ved Lyngbyvej V for Trustrup Station]]
 
'''Ebeltoft-Trustrup Jernbane''' (ETJ) - eller '''Ebeltoftbanen''' - var en dansk privatbane.
 
[[Ebeltoft]] var allerede i [[1869]] på tale som en af de mulige endestationer for en jernbane fra [[Randers]] til et punkt på Djurslands østkyst, men [[Grenaa]] blev valgt, bl.a. fordi man der ville udvide havnen. I 1876-77 åbnedes strækningerne Randers-[[Ryomgård Station|Ryomgård]]-Grenaa og [[Aarhus]]-Ryomgård. I de følgende årtier fremkom der forslag om at forbinde Ebeltoft med banenettet ved Ryomgård eller [[Thorsager]], hvilket ville have givet Ebeltoft en mere direkte forbindelse til Aarhus. Men forslagene faldt, hovedsagelig af to grunde: Hele [[Djursland]] hørte til [[Randers Amt]], og i Randers ønskede man ikke at forære Aarhus mere opland. Og på [[Mols]] var der ikke meget interesse for en jernbane, for der klarede man sig stadig med småskibsfarten på [[Aarhus Bugt]].
Linje 12:
Som andre privatbaner svarede ETJ på denne udfordring ved selv at søge koncession på rutebilruter og ved at erstatte damplokomotiver med motorvogne, der var billigere i drift og havde bedre acceleration, så der kunne standses flere steder. I [[1925]] oprettedes tre nye trinbrætter.
 
Fra [[1924]] fortsatte ETJ´s aftentog ad DSB-sporet til Grenaa - året efter også middagstoget. Fra [[1932]], hvor banen havde fået sin anden motorvogn, fortsatte alle banens tog til Grenaa med mulighed for stop ved Ålsø Trinbræt og Homå Trinbræt (oprettet 25. april 1926). I [[1934]] startede [[Grenaa-Hundested]] færgefarten, og både DSB og ETJ kunne via Grenaas havnespor køre helt til kajen. Hermed kom ETJ's tog til at trafikere en samlet distance på 35,5 km, heraf 13 km på DSB-spor.
 
== Strækningsdata ==
Linje 23:
== Standsningssteder ==
* [[Ebeltoft]] station km 0.
* Vibæk trinbræt km 1,4 - oprindeligt Ø for Vibæk Strandvej, men i sommeren [[1964]] flyttet til vestsiden ved campingpladsen.
* [[Dråby (Syddjurs Kommune)|Dråby]] trinbræt km 3,1.
* [[Skærsø]] station km 4,9.
* [[Stubbe (Dråby Sogn)|Stubbe]] trinbræt km 7,0 fra [[1925]].
* [[Gravlev]] station km 9,5 - fra februar [[1933]] trinbræt med sidespor.
* [[Hyllested (Syddjurs Kommune)|Hyllested]] station km 12,1.
* [[Rosmus]] station km 14,4 - fra februar [[1933]] trinbræt med sidespor.
* Ny Balle trinbræt fra [[1925]], godsstation km 15,8 fra juli [[1935]].
* [[Balle (Syddjurs Kommune)|Balle]] station km 16,9.
Linje 47:
 
== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
Efter banens lukning blev sporet på hele strækningen taget op i løbet af [[1968]]. Fredningsplanudvalget for Randers Amt overtog banens tracé mellem Vibæk og Gravlev, der nu er Ebeltoft-Gravlev natursti - eller [[Gravlevstien]]. I Trustrup blev ½ km tracé mellem rute 15 og Lyngbyvej udlagt som cykel- og gangsti i [[1970]].
 
I alt er ca. 13 km af banens samlede tracé på 22,5 km bevaret og tilgængeligt.
Linje 64:
 
== Se også ==
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]]
* [[Danske jernbaner]]
* [[Jernbane]]
* [[Jernbaneulykker]]
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
* Erland Egefors: Ebeltoftbanen. Motorploven marts 2008
* [http://www.tl2010.dk/lokalhistorie/trustrup/etj/etj.htm NetAvisen 8570.dk:Lokalhistorie]
* [http://www.danskestationer.dk/etj/ebeltoft.php T. Rithmesters billeder af stationerne]
* [http://evp.dk/index.php?page=etj---stationer Erik V. Pedersens ældre stationsbilleder, bl.a. af den nedrevne station i Ebeltoft]
* [http://www.danmarksnationalparker.dk/Mols/Omraadet/Inspiration/Turforslag8.htm Ebeltoft-Gravlev natursti]
 
[[Kategori:Jernbaneselskaber i Danmark]]