Ejerlav: Forskelle mellem versioner

Ejerlavet er således ikke længere udtryk for, at ejendommene i et ejerlav har noget afhængighedsforhold, men blot en samlebetegnelse for ejendomme og jordstykker i et bestemt område. Af administrative grunde er ejerlavene entydigt nummererede således, at der til hvert navn findes et nummer. [[Kort- og Matrikelstyrelsen]], der står for administrationen heraf, har offentliggjort en ejerlavsfortegnelse i regnearksformat <ref>[http://www.kms.dk/Matrikelogejendomsdannelse/Matrikelregister/Ejerlavsfortegnelse/Ejerlavsfortegnelser.htm Kort & Matrikelstyrelsen -– Ejerlavsfortegnelse]</ref>, hvor man kan se lavenes numre samt navne og numre på de kommuner og regioner, som de er beliggende i.

Ejerlavet var oprindeligt betegnelsen for den ”grundejerforening”, der bestod i jordfællesskabets dage og som tog sig af alle forhold, der stod i forbindelse med jordfællesskabet. Ejerlavet går formentlig ligeså langt tilbage som jordfællesskabet, og det vil sige til [[1200-tallet]] og formentlig tidligere. Ordningen udsprang ikke af lovgivning, men af skik og brug og kunne variere fra landsby til landsby. Efterhånden blev bestemmelserne mere formaliserede i en byvedtægt. Ejerlavets medlemmer var byens gårdmænd, og det traf sine beslutninger på Bystævnet, der fandt sted på en centralplads i landsbyen. Her traf man beslutninger om de forskellige markarbejders påbegyndelse, om fællesgræsningen, om åbning og lukning af gærderne – de hegn, der beskyttede de dyrkede arealer -– m.v.. Men det kunne også være afgørelser i konflikter mellem gårdmændene. Der var naturligvis også valg af formand, nedsættelse af udvalg og fra tid til anden ændringer i de bestemmelser, som regulerede ejerlavets forhold. Ejerlavene mistede deres betydning i forbindelse udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningen skete som regel samlet for et helt ejerlav, og derfor bevaredes ejerlavenes navne ved udarbejdelse af en [[Matrikel (ejendom)|matrikel]] i [[1844]], hvor enhver ejendom fik et matrikelnummer, der knyttedes til et ejerlav og et sogn som beskrevet ovenfor.