Emanuel Swedenborg: Forskelle mellem versioner

Han mente, engle simpelthen er afdøde mennesker, der stadigvæk er mennesker nøjagtig som os, blot på et højere plan. I åndeverdenen fortsætter de afdøde ifølge Swedenborg livet som før, spiser og drikker og tager for sig af [[ægteskab]]ets glæder. Dermed opdager de ikke engang, at de er døde, og Swedenborg anførte som bevis for dette, at [[Luther]] efter sin død boede i et hus magen til hjemmet i [[Eisleben]]. Den døde Luther indrettede i sit hus i åndeverdenen en [[trone]], hvor han sad og underviste sine studenter. Kun de, der var enige med ham, fik lov til at sidde ved tronen, mens de, der havde indvendinger, måtte sidde længere væk. Swedenborg påstod at have overbevist den afdøde, men stadigvæk protesterende Luther om, at en ny åbenbaring -– Swedenborgs -– var kommet i stedet for Luthers [[reformation]]. Efter 200 år i åndeverdenen opnåede Luther derved den rette indsigt, og kunne forfremmes til den egentlige himmel, hvor han blev en engel. Englenes opgave er at hjælpe de nyankomne, dvs nyligt afdøde, frem til deres egen højere natur. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 391-3), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-12114-2</ref>