Folkeret: Forskelle mellem versioner

I en stat som Danmark er retten vertikal: Den går fra lovgiver ned til befolkningen, således at staten har mulighed for at fastsætte regler for, hvad dens borgere må og ikke må. Folkeretten er derimod horisontal, for eftersom alle stater er lige og suveræne, kan den ene stat -– eller organisation af stater -– ikke bestemme over en anden stat, med mindre den anden stat frivilligt har afgivet suverænitet. Det horisontale princip genfindes blandt andet i [[grundloven]]s §§ 19 og 20.

Folkeretten prøver at fastsætte en række kriterier, der dels kan vise hvilke rettigheder, der her er tale om -– dels kan anskueliggøre, hvornår et samfund kan karakteriseres som en stat og dermed nyde en stats rettigheder i henhold til netop folkeretten. Argumentationen bliver ofte cirkulær, da kriterierne for at være en stat (grundlæggende kontrol med og jurisdiktion over ens eget territorium), netop også er de rettigheder, en stat har. Det er i den forbindelse mest nærliggende blot at antage, at stater ''er'' -– og ikke diskutere deres opdrag.